Medicin til dyr

14. juli 2015

Du må ikke indføre medicin til dyr fra udlandet. Dette gælder uanset, om du bestiller medicinen over nettet eller selv henter den.

Det betyder, at selv om nogle virksomheder i udlandet sælger medicin til dyr på nettet, så er det ikke tilladt for privatpersoner i Danmark at købe denne medicin og få den tilsendt til Danmark. Det er heller ikke tilladt at have medicin til dyr med til Danmark fra rejser til udlandet. Det gør ingen forskel, om medicinen kommer fra et andet EU-land.

Årsagen er bl.a. frygten for bakterieresistens blandt dyr og mennesker, samt hensynet til fødevaresikkerheden, idet medicin tiltænkt kæledyr også kan anvendes til fødevareproducerende dyr.

Læs mere i bekendtgørelse om privates indførsel af lægemidler.

Fik du svar på dine spørgsmål?

Beskriv, hvordan vi kan forbedre hjemmesiden.