Køber du medicin på internettet?

Opdateret 23. februar 2022

Hvis du køber medicin på internettet eller får tilsendt medicin fra et andet land, skal du være opmærksom på, at det kan være ulovligt at indføre medicin til Danmark, hvis det er sendt fra udlandet. En række betingelser skal være opfyldt for, at det er lovligt.

Indeholder din medicin det du tror? Formålet med reglerne for indførsel af medicin er at beskytte dig som forbruger og sikre, at din indkøbte medicin er produceret under de gældende europæiske regler og kontrolforanstaltninger. Ved analyser af for eksempel potensmidler produceret i lande uden for EU og EØS, er der blandt andet fundet malingrester og asfalt.

Det er afgørende, hvilket land du indfører medicinen fra

Ved indførslen er det vigtigt at vide om indførsel sker fra et EU/EØS-land eller et land uden for EU/EØS.

Det er lovligt at indføre medicin ved forsendelse fra et EU/EØS-land

Indførsel af medicin ved forsendelse fra et EU/EØS-land er lovlig hvis:

Det er ulovligt at indføre medicin ved forsendelse fra et land uden for EU/EØS

Det er ikke lovligt at indføre medicin ved forsendelse fra et land uden for EU/EØS. Dette betyder, at indførsel af medicin per post eller kurer fra lande som for eksempel Kina, Thailand, Schweitz og USA er ulovlig.

Pas på!

Du kan blive vildledt af forhandlere på nettet. Vi har erfaring med at mange internetbaserede medicinforhandlere vildleder køberen. Dette kan for eksempel være ved, at forhandleren udgiver sig for at være dansk eller giver fejlagtige oplysninger om, hvilket land varen afsendes fra. Læs vores gode råd til køb af medicin på internettet.

Det er dit ansvar

Som indfører af medicin er det dit ansvar at sikre, at indførslen er lovlig.
Spørg os, hvis du er i tvivl om et produkt er medicin, eller om du må indføre produktet til Danmark.

Du risikerer at få en bøde, hvis du overtræder reglerne

Hvis du indfører medicin ulovligt, risikerer du at blive politianmeldt for overtrædelsen af reglerne og få en bøde.

Læs mere i bekendtgørelse om privates indførsel af lægemidler.