Vil du indføre medicin?

14. juli 2015

Hvis du indfører medicin til Danmark, er der en række regler, der skal overholdes. Det er derfor vigtigt at fastslå, om det du indfører er medicin eller noget andet, fx kosttilskud.

Et produkt vurderes som medicin ud fra 2 kriterier:

  • Produktets præsentation - Dvs. om produktet præsenteres som et egnet middel til behandling eller forebyggelse af sygdom hos mennesker eller dyr.
  • Produktets funktion - Dvs. om produktet kan anvendes til mennesker eller dyr for at genoprette, ændre eller påvirke fysiologiske funktioner.

Vi foretager en samlet vurdering af et produkt for at fastslå, om det er medicin. Som udgangspunkt vil der være tale om medicin, hvis produktet blot opfylder et af kriterierne. Se nærmere om lægemiddeldefinitionen og vores vurdering af produkter.

Det er dit ansvar

Som indfører af medicin er det dit ansvar at sikre, at indførslen er lovlig.
Spørg os, hvis du er i tvivl om, et produkt er medicin, eller om du må indføre produktet til Danmark.

Læs mere om reglerne for indførsel af medicin her:

Køber du medicin på internettet

Rejser du ind i Danmark med medicin

Fik du svar på dine spørgsmål?

Beskriv, hvordan vi kan forbedre hjemmesiden.