Bivirkninger og produktinformation

Opdateret 9. maj 2019

Det meste medicin har – ud over den tilsigtede virkning – mere eller mindre hyppigt forekommende og mere eller mindre alvorlige bivirkninger.

Lægemiddelstyrelsen afvejer løbende bivirkningerne over for medicinens tilsigtede virkning. Jo alvorligere en sygdom, medicinen skal anvendes imod, desto flere og mere alvorlige bivirkninger accepteres. 

Medicinvirksomheder og læger skal indberette bivirkninger, de bliver opmærksomme på, til Lægemiddelstyrelsen. Patienter og pårørende kan indberette bivirkninger. Lægemiddelstyrelsen anvender indberetningerne som led i afvejningen af lægemidlers bivirkninger over for virkningen. 

Særligt ved køb af medicin på nettet er der risiko for, at medicinen er forfalsket. Hvis medicinen er forfalsket, er der stor fare for, at den enten ikke virker, eller at den har uforudsete bivirkninger.

Video om indberetninger af bivirkninger