Spørgsmål og svar om sikkerhedselementer på lægemidlers emballage

7. november 2016, Opdateret 24. februar 2017

EU-kommissionen har fastsat regler for sikkerhedselementer på lægemidlers emballage (med EU-forordning 2016/161). Reglerne træder i kraft den 9. februar 2019 og skal forhindre, at der kommer forfalskede lægemidler ind i den lovlige forsyningskæde for lægemidler. Med de nye sikkerhedskrav til lægemidlers emballage og et fælles datalagringssystem bliver det muligt at identificere og kontrollere ægtheden af de lægemidler, der er omfattet af reglerne.

Ud over nedenstående spørgsmål og svar anbefales det at læse de vejledninger, der er offentliggjort af EMA og HMA (se punkt 8 nedenfor).

Den entydige indikator

1. Vil Lægemiddelstyrelsen udvide anvendelsesområdet for den entydige identifikator til at omfatte alle receptpligtige lægemidler og alle tilskudsberettigede lægemidler?

Lægemiddelstyrelsen har aktuelt ingen planer om at udvide anvendelsesområdet for den entydige identifikator.


2. Vil Lægemiddelstyrelsen udvide indholdet af den entydige identifikator til at skulle omfatte et nationalt tilskudsnummer eller andet nationalt nummer?

Lægemiddelstyrelsen har aktuelt ingen planer om at kræve, at nationalt tilskudsnummer eller andet nummer (herunder varenummer) indgår i den entydige identifikator. Vi forestiller os imidlertid at alle berørte parter har en interesse i, at varenummeret er indeholdt i koden.


3. Vil 2D Matrix koden erstatte den eksisterende EAN stregkode?

De gældende regler om mærkning stiller ikke krav om brug af en stregkode, og da flere stregkoder på samme pakning kan give anledning til usikkerhed, vil vi anbefale at 2D koden indeholder alle relevante oplysninger


4. Mange vil gerne have specificeret eventuelle krav om, at serialiseringskoden også skal printes med læsbar skrift på pakningerne. Hvis der er sådan et krav, præcis hvor meget skal printes med læsbar skrift?

  1. produktkoden
  2. serienummeret
  3. det nationale tilskudsnummer eller et andet nationalt nummer, der identificerer lægemidlet, hvis det kræves af den medlemsstat, hvor lægemidlet skal markedsføres, og forudsat at det ikke er påtrykt andre steder på emballagen.

Disse krav gælder imidlertid ikke, hvis summen af emballagens to største længdemål er 10 centimer eller derunder.

Hvis emballagens størrelse gør det muligt, skal de for mennesker læsbare elementer placeres lige ved siden af den todimensionelle stregkode, hvori den entydige identifikator er indeholdt.

Se også artikel 5 i forordningen.

Anbrudsanordningen

5. Vil Lægemiddelstyrelsen udvide anvendelsesområdet for anbrudsanordningen til alle lægemidler?

Lægemiddelstyrelsen overvejer i øjeblikket om anvendelsesområdet for anbrudsanordningen skal udvides til alle lægemidler, men der er endnu ikke taget endelig stilling. Hvis vi beslutter at udvide anvendelsesområdet, vil dette ske via en bekendtgørelse med forudgående høring.

GTIN og NTIN

6. Et af firmaernes store problematikker lige nu, er om de skal bruge GTIN el NTIN, herunder problematikken med at varenummer ikke umiddelbart kan blive en del af serialiserings-koden, når vi ikke deler alle pakningsdele i pakningen?

Når regler træder i kraft den 19. februar 2019, indebærer det blandt andet, at hvert enkelt lægemiddel skal være mærket med en 2D stregkode indeholdende produktkode, serienummer, batchnummer og udløbsdato. Dette har betydet, at der er mange producenter, der overvejer at skifte fra NTIN til GTIN, hvilket kan give nogle udfordringer i forsyningskæden, da systemerne i dag kun kan håndtere én varelinje pr. produkt. I overgangsperioden indtil grossisternes, apotekernes og sygehusapotekernes systemer bliver klar til at håndtere flere varelinjer, kan det accepteres, at der både påsættes en EAN-13 stregkode med et NTIN og en 2D stregkode med et GTIN på produkterne.


7. Hvis en virksomhed ændrer fra NTIN til GTIN vil de få returneret pakninger der er på markedet med NTIN, da hverken grossister eller apoteker på nuværende tidspunkt har systemer der kan håndtere flere stregkoder til samme varenummer? Der er brug for at Lægemiddelstyrelsen accepterer en overgangsordning, således at vi inden den 9. februar 2019, hvor serialisering træder i kraft, kan sige til systemleverandørerne, at de skal kunne håndtere flere stregkoder til samme vnr.

Lægemiddelstyrelsen mener, at dette forhold skal løses i samarbejde mellem industrien og systemleverandøren.

Regulatorisk implementering

8. Et helt basalt problem er, at den entydige identifikator skal implementeres via variationer, og Lægemiddelstyrelsen opfordrer til at disse indsendes sammen med andre variationer, men der er ikke givet nogle guidelines om, hvad der skal inkluderes for at søge dette. 

Se venligst CMDh’s samt EMA’s implementeringsvejledninger:

Implementeringsvejledning fra CMDh

Implementeringsvejledning fra EMA


9. Når man indsender sin variationsansøgning for implementering af den entydige identifikator, hvilke krav vil der være tilknyttet til implementering? Hvis man indsender i god tid sammen med fx en anden variation, der omhandler opdatering af pakningsmaterialet, så vil man oftest få en implementeringsfrist på 1 år. Vil man i dette tilfælde også skulle implementere serialiseringskoden inden for det år eller vil det blive sådan, at man selv kan bestemme tidspunktet for implementering af serialiseringskoden?

Med henvisning til CMDh/EMA’s implementeringsvejledninger, så er en godkendelse af en variation, der omhandler den opdaterede QRD-template (mærkningens pkt. 17 og 18), ikke det samme som en implementering – uanset hvilken implementeringsfrist der ellers måtte være godkendt for resten af variationen i de tilfælde, hvor opdatering iht. QRD-templaten kun er en del af den samlede variation.

Vær opmærksom på, at jf. overgangsbestemmelserne i forordningens art. 48 så gælder lovgivningen kun for lægemiddelpakninger, der bliver frigivet til salg eller distribution m.v. efter implementeringen af lovgivningen pr. 9/2-2019.

Vi har en forventning om, at firmaerne løbende får opdateret deres common-tekster, jf. QRD-templatens pkt. 17 0g 18, men at ændringen først skal være implementeret jf. forordningens art. 48. Der også muligt implementere før, men ikke et krav.


10. Hvordan vil den nationale godkendelsesprocedure for labeling document blive? Vil Lægemiddelstyrelsen vurdere og godkende tekstdokumentet?

På nuværende tidspunkt er der ikke planlagt ændringer i godkendelsesproceduren. Se i øvrigt CMDh’s implementeringsvejledning, jf. ovenfor.


11. I forbindelse med nationale markedsføringstilladelser findes labelling dokument ikke i dag. Hvis det findes, vedligeholdes det ikke nødvendigvis. Hvad vil proceduren for godkendelse af labelling dokument for nationale markedsføringstilladelser være fremadrettet?

Se ovenfor under punkt 10.


12. Hvis ikke der opstår behov for at indsende en variation inden for tidsrammen skal ændringen indsendes som notifikation i “god tid”. Hvad er ”god tid” - seneste frist for indsendelse af notification?

Som udgangspunkt kan virksomhederne forvente at vi overholder de tidsfrister der gælder for vores behandling af variationer, men hvis Lægemiddelstyrelsen pludseligt får et meget stort antal variationsansøgninger vil dette kunne medføre forsinkelser i sagsbehandlingen. Opfordringen er derfor at man ikke venter unødigt med at indsende de nødvendige variationer.


13. Er det acceptabelt at implementere sikkerhedsforanstaltningerne, når pakkested og NMVO er klar og dermed afvige fra de normale krav til implementering af tekstændringer?

Forudsat at reglerne om variationer overholdes, er der ikke noget i vejen for at implementere sikkerhedsforanstaltninger før reglerne anvendes fra den 9. februar 2019. Koderne bør i så fald uploades så snart det er muligt.


14. Hvad forventer Lægemiddelstyrelsen at indehaveren af markedsføringstilladelsen anfører under punkt 17 og 18 jf. QRD tekst template for at opnå godkendelse fra Lægemiddelstyrelsen?

Se CMDh’s annoterede QRD-skabelon:

Annotated QRD Template 


15. Hvordan skal ændringen søges for at inkludere sikkerhedsforanstaltninger punkt 17 og 18 i QRD v10?

Lægemiddelstyrelsen vil for de rent nationalt godkendte lægemidler følge samme implementeringsplan, som udmeldt af CMDh. Det betyder, at vi anbefaler indsendelse i forbindelse med en anden variation, og hvis der inden for den anførte tidsperiode ikke er en regulatorisk procedure, da en notifikation jf. artikel 61.3.


16. Hvilke dokumenter skal anvendes til ansøgningen?

Vi forventer, at der indsendes enten et variationsansøgningsskema alternativt 61.3 notifikationsskemaet (se evt. CMDh website).

QRD-templaten skal også benyttes og dermed indsendes for de rent nationalt godkendte lægemidler.

Evt. øvrig dokumentation vil afhænge af, om der ansøges andre ændringer samtidigt.


17. QRD-templaten anfører for ydre emballager, afsnit 18: Entydig identifikation – menneskeligt læsbare data. Hvis relevant for det pågældende produkt, skal vi så anføre ”PC, SN, NN” eller ”produktkode, serienummer, nationalt eller andet national nummer, der identificerer lægemidlet”?

Skærmbillede af unique identifier

Under pkt. 18 skal I anføre den tekst, der står med sort d.v.s. ”Not applicable” eller ”PC: {number} SN: etc.”. Teksten med grønt er hjælpe-tekster til at forklare, hvilken information, der ligger bag de forskellige koder. For rent nationale markedsføringstilladelser anføres ”Not applicale” ved ”NN”.


18. Vi må opdatere QRD-templaten i forbindelse med en anden opdatering af produktinformationen, men vi kan vel også vælge at lave en grupperet ansøgning, og få det opdateret på samme tid for samtlige relevante produkter?

Det er ikke muligt at lave en gruppering, da det kun er muligt for IA-notifikationer, at gruppere på tværs af produkter. Denne ændring er ikke klassificeret som en IA-notifikation jf. implementeringsvejledningen fra CMDh (se punkt 8). 

Vores anbefaling er, at I opdaterer i forbindelse med en anden regulatorisk aktivitet jf. CMDh’s implementeringsvejledning. Hvis der ikke er nogen regulatorisk aktivitet, der kan afsluttes inden 9/2-2019, skal der indsendes en art. 61(3) notifikation.

Varenummer

19. Både GTIN eller NTIN accepteres og kravet om varenummer bibeholdes, men NTIN lever ikke nødvendigvis op til GS1 standards.

Vil Lægemiddelstyrelsen støtte initiativer til at indføre systemer, som kan håndtere flere EAN-koder med relation til et varenummer eller initiativer til en ændringsprocedure for EAN, evt. ”set up” løsninger, som indført i Sverige eller Finland?

Hvad er Lægemiddelstyrelsens anbefaling, med hensyn til at det sikres, at der fortsat er et link fra produktkoden til varenummeret såfremt produktkoden ændres?

Der vil fortsat være et krav om, at varenummer fremgår af pakningen i menneskelæsbar skrift, og hvis varenummer er placeret i menneskelæsbart format ved siden af 2D koden, behøver den ikke at være anført andetsteds på pakningen.

Lægemiddelstyrelsen har aktuelt ingen planer om at kræve, at nationalt tilskudsnummer eller andet nummer (herunder varenummer) indgår i UI.

Af art. 5 i forordningen fremgår bl.a. at entydige identifikatorer med et kodesystem, der er i overensstemmelse med ISO/IEC 15418:2009 anses for at opfylde kravene. Hvis NTIN ikke er i overensstemmelse med standarden, kan den ikke anvendes. Vi anbefaler at kontakte NMVO for yderligere oplysninger.

De udfordringer der allerede eksisterer med hensyn til varenumre og nordiske pakninger er ikke er påvirket af kravet om anvendelse af sikkerhedselementer, og disse udfordringer må løses mellem de berørte parter, men Lægemiddelstyrelsen ser naturligvis gerne, at systemet kan håndtere flere EAN-koder.


20. Vejledning til bekendtgørelse om mærkning m.m. af lægemidler anfører i kapitel 4 at lægemidlets navn, styrke, form, pakningsstørrelse og varenummer bør placeres horisontalt i samme synsfelt. Vil det være acceptabelt at lade varenummer indgå i 2D koden, der vil blive printet på ”bagenden af pakningen” og altså ikke i samme synsfelt som navn, styrke, form og pakningsstørrelse?

Varenummer må gerne placeres i menneskelæsbart format på bagenden af pakningen ved siden af 2D koden.

Udlevering fra apoteker og sygehusapoteker

21. Kan apoteker udlevere lægemidler med sikkerhedselementer, når det på grund af midlertidige it-problemer ikke lader sig gøre at anvende datalagringssystemet?

Ja, under forudsætning af, at der foretages ægthedskontrol og de-aktivering så snart datalagringssystemet er tilgængeligt samt at anbrudsanordningen kontrolleres inden udlevering. Endvidere skal modtagere af lægemidler, der ved den efterfølgende kontrol giver anledning til mistanke om forfalskning, straks kontaktes med henblik på at forhindre at lægemidlet anvendes og for at sikre lægemidlets returnering til apoteket.


22. Hvordan skal et apotek/sygehusapotek håndtere situationer, hvis et lægemiddel ikke kan verificeres i datalagringssystemet?

Hvis der er grund til at tro, at et lægemiddels emballage er blevet brudt, eller viser kontrollen af lægemidlets sikkerhedselementer at lægemidlet muligvis ikke er ægte, må lægemidlet ikke udleveres, og apoteket/sygehusapoteket skal omgående kontakte Lægemiddelstyrelsen.


23. Kan et sygehusapotek tilbagestille en deaktiveret produktkoden på et lægemiddel, som har været leveret til en sygehusafdeling, som efterfølgende har returneret lægemidlet til sygehusapoteket? 

Ja. Fremstillere, grossister og personer, der har tilladelse eller ret til at udlevere lægemidler til offentligheden, herunder sygehusapoteker, må kun tilbagestille en deaktiveret entydig identifikators status til aktiv status, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) Den person, der foretager tilbagestillingen, er omfattet af den samme tilladelse eller ret og opererer i de samme lokaliteter som den person, der deaktiverede den entydige identifikator.

b) Tilbagestillingen af statussen sker, senest ti dage efter at den entydige identifikator blev deaktiveret.

c) Lægemiddelpakningens udløbsdato er ikke overskredet. d) Lægemiddelpakningen er ikke lagret i datalagringssystemet som tilbagekaldt, trukket tilbage, bestemt til destruktion eller stjålet, og den person, der foretager tilbagestillingen, ligger ikke inde med viden om, at pakningen skulle være stjålet.

d) Lægemidlet er ikke blevet udleveret til offentligheden. 

Lægemidler, der er forsynet med en entydig identifikator, som ikke kan tilbagestilles til aktiv status, fordi betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, må ikke returneres til salgbar lagerbeholdning.

Se også forordningens artikel 13.


24. Kan apoteket udlevere en pakning til en kunde, hvor anbrudsordningen tidligere har været brudt af apoteket, men hvor pakningen ikke er udleveret, fx fordi kunden alligevel ikke ønskede lægemidlet?

Forordningen er ikke til hinder for en sådan udlevering, men hvis pakningen tillige er de-aktiveret i datalagringssystemet, forudsætter udleveringen, at reglerne i forordningens artikel 13, er overholdt. Dette indebærer bl.a., at apoteket kan garantere, at pakningen er åbnet af apoteket. Se også ovenfor under punkt 23.

Parallelimport

25. Vil det være i strid med forordningen, hvis en parallelimportør erstatter én anbrudsordning med en anden?

Forordningen er ikke til hinder for, at parallelimportøren udskifter anbrudsanordningen på den originale pakning. Det er dog en forudsætning, at den indre pakning ikke brydes, at erstatningen foregår i overensstemmelse md GMP-reglerne og at den nye anbrudsordning er lige så effektiv som den oprindelige.


26. Skal parallelimportører i lighed med andre indehavere af markedsføringstilladelse indsende notifikationer/variationer i forbindelse med implementering af sikkerhedselementer?

Ja, parallelimportører skal i lighed med andre indehavere af en tilladelse til at markedsføre et lægemiddel, indsende notifikationer/variationer i forbindelse med implementering af sikkerhedselementer. Hertil anvendes QRD-templaten.

Diverse

27. Der er i lovgivningen besluttet at der er visse typer kunder, der skal behandles på en speciel måde i for hold til decommisionering af serienummer. Listen omfatter institutioner så som fængsler, skoler, hospice og mange flere. Kunne vi bede styrelsen at udarbejde en sådan liste ud fra danske forhold, så vi ved, hvilke institutioner, der skal behandles særskilt?

Forordningens liste er udtømmende og vi er ikke bekendt med, at der i Danmark findes institutioner, som kan betragtes som omfattet af listen.


28. Hvad er proceduren for at ansøger om at blive undtaget fra kravet om sikkerhedsforanstaltninger (opført på den såkaldte hvide liste)?

De endelige lister, som er vedtaget af Kommissionen i bilag 1 og 2 til forordningen om sikkerhedselementer kan findes her:

http://ec.europa.eu/health/files/eudralex/vol-1/reg_2016_161/reg_2016_161_da.pdf

Det er Kommissionen, der på baggrund af indstilling fra medlemslandene endeligt beslutter hvilke lægemidler, der skal optages på listerne under hensyntagen til de 5 kriterier. Der er således ikke en procedure hvorefter virksomheder kan ansøge om at blive undtaget fra listen.

Se i den forbindelse artikel 54a i direktivet om lægemidler til mennesker.

Se også artikel 46 og 47 i forordningen om sikkerhedselementer i det øverste link.

Listerne gælder fra 9. februar 2019 hvor forordningen træder i kraft. Ændring af listerne som de ser ud nu - i form af tilføjelse eller fjernelse af lægemidler fra listerne - kræver en ændring af forordningen, der skal foretages af Kommissionen.

For at Kommissionen kan undtage et lægemiddel fra kravet om at bære sikkerhedselementer (såkaldt ”hvidlistning” hvorefter lægemidlet omfattes af bilag I til Forordningen om sikkerhedselementer) skal risikoen for og risikoen som følge af forfalskning være vurderet. Vurderingen skal foretages under hensyntagen til, som minimum, de kriterier som er opstillet i direktivets artikel 54ab) i) – v).

Vi har i Lægemiddelstyrelsen endnu ikke udviklet nogen praksis for hvorledes, og i hvilket omfang, vi vil indberette lægemidler til ”hvidlistning” jf. artikel 46, stk. 2, i Forordningen om sikkerhedselementer. Umiddelbart vil det første skridt i en sådan sag dog være en anmodning fra MAH med argumenter i forhold til de angivne kriterier samt eventuelt andre forhold MAH mener er af betydning for en vurdering af forfalskningsrisikoen.

Uanset om Lægemiddelstyrelsen måtte beslutte på den baggrund at indberette et givent lægemiddel til Kommissionen skal man huske på, at det i sidste ende er Kommissionen, der foretager afgørelsen og at den er gældende i hele EU. Desuden at lovgivningsprocessen i EU tager en rum tid inden man altså endeligt har fået lægemidlet optaget på bilag I).


29. Indebærer de nye regler at Lægemiddelstyrelsen vil begynde at godkende mærkning?

Nej, de nye regler indebærer ikke at Lægemiddelstyrelsen ændre den nuværende praksis omkring godkendelse af mærkning.

Fik du svar på dine spørgsmål?

Beskriv, hvordan vi kan forbedre hjemmesiden.