Kliniske forsøg - spørgsmål og svar

Opdateret 18. december 2023

OBS – Gælder kun for kliniske forsøg med lægemidler der er ansøgt under EU-direktiv 2001/20/EC. For forsøg der er ansøgt under den nye EU-forordning for kliniske forsøg med lægemidler, henviser vi til Lægemiddelstyrelsens side for forordningen samt guidance i EudraLex Vol 10 for forordningen.

1. Hvordan bliver mit forsøg registreret i EU Clinical Trials Register?

EU Clinical Trials Register opfylder kravene fra den internationale komité af redaktører af medicinske tidsskrifter (ICMJE), der kræver, at kliniske forsøg skal være forhåndsregistreret i en anerkendt offentlig database, før redaktørerne kan acceptere artikler om forsøget til offentliggørelse.

EU Clinical Trials Register henter oplysninger fra EudraCT ansøgningsskemaet, der skal indsendes i forbindelse med ansøgning om tilladelse til forsøget hos Lægemiddelstyrelsen. Når vi har registreret, at der er tilladelse til et forsøg fra både Lægemiddelstyrelsen og det videnskabsetiske komitésystem i databasen, vil data om forsøget blive offentliggjort.

Se mere om EU Clinical Trials Register.

2. Hvor kan jeg finde oplysninger om kliniske forsøg med lægemidler i Danmark

Alle forsøg i EU kan findes i den fælles europæiske database over kliniske forsøg i EU: www.clinicaltrialsregister.eu   Man kan søge på forsøg i Danmark ved at skrive ’Denmark’ i søgefeltet på denne hjemmeside: https://www.clinicaltrialsregister.eu/ctr-search/search Den europæiske lægemiddelstyrelse (EMA) som hoster denne database har udarbejdet en vejledning til mere specifik søgning: https://www.clinicaltrialsregister.eu/doc/How_to_Search_EU_CTR.pdf

3. Hvordan skal jeg rapportere mine resultater til Lægemiddelstyrelsen

Du skal indtaste dine forsøgsresultater i EudraCT snarest muligt og senest inden 1 år efter forsøgets afslutning. Data vil herefter blive offentliggjort på www.clinicaltrialsregister.eu. Dette erstatter, at forsøgets resultat skal indsendes til os. Man kan læse mere på EudraCT hjemmesiden under ’update’: eudract.ema.europa.eu/ og generelt om afslutning af forsøg i vores vejledning afsnit 13. De offentlige GCP-enheder har lavet en vejledning, som kan findes her: www.gcp-enhed.dk/eudract-vejledninger/rapportering-af-resultater/

4. Hvordan fremsøger jeg de forsøg, hvor der ikke er offentliggjort resultater i EudraCT/clinicaltrialsregister.eu?

Man kan søge på https://www.clinicaltrialsregister.eu/ctr-search/search på fx det relevante sygehus. Her fremgår det hvilke forsøg (Trial protocol, DK) der er registreret som afsluttede (completed) og hvis der mangler resultater, er der anført Trial results: No results available

(Man skal dog være opmærksom på at afdeling mv. skal være stavet korrekt i det oprindelige EudraCT skema for at kunne fremsøges. Det kan derfor være en fordel, ikke at søge for specifikt).

5. Hvilke krav gælder for sammensætningen af forsøgspersoner i kliniske forsøg? 

Der er ikke faste standarder eller krav til fordelingen af forsøgspersoner ift. køn, alder, etnicitet eller helbredsprofil, eftersom sammensætningen af forsøgspersoner i et klinisk forsøg afhænger af, hvilke målgrupper det konkrete lægemiddel og dets indikation er rettet imod. Lovgivningen tilsiger dog, at det altid skal retfærdiggøres, hvis forsøgets protokol indeholder eksklusionskriterier, som kan medvirke til en skævvridning i fordelingen af forsøgspersoner. Dette understøttes af EMA’s retningslinjer, som fastslår, at der skal være en rimelig fordeling af forsøgspersoner, og når lægemiddelmyndighederne som led i godkendelsesprocessen vurderer resultaterne af kliniske forsøg, ser man nøje på, om der er tilstrækkelig dokumentation for effekt og bivirkninger hos specifikke målgrupper. Det skal derfor være klart beskrevet og dokumenteret i ansøgningen, at sammensætningen af forsøgspersoner er repræsentativ, så resultaterne bliver dækkende for alle relevante modtagergrupper.

1. Hvilke kliniske forsøg skal Lægemiddelstyrelsen give tilladelse til?

Vi skal give tilladelse til kliniske forsøg med lægemidler og medicinsk udstyr, der ikke er CE mærket til det formål det afprøves til. (se venligst www.medicinskudstyr.dk).

2. Hvad er et klinisk forsøg med et lægemiddel?

Et klinisk forsøg defineres som ethvert forsøg på mennesker, der har til formål at:

  • Afdække eller efterprøve de kliniske, virkninger af et eller flere forsøgslægemidler og/eller
  • Afdække eller efterprøve farmakologiske og/eller andre farmakodynamiske virkninger af et eller flere forsøgslægemidler og/eller
  • Undersøge absorption, distribution, metabolisme og udskillelse af et eller flere forsøgslægemidler (farmakokinetik) og/eller
  • Identificere bivirkninger ved et eller flere forsøgslægemidler

med henblik på at vurdere sikkerhed og/eller effekt af forsøgslægemidler.

Vi anbefaler at anvende vores guide til at vurdere om et forsøg defineres som et lægemiddelforsøg.

Der skal søges om tilladelse til disse forsøg hos Lægemiddelstyrelsen.

3. Hvad er et non-interventionsforsøg (ikke-interventionsforsøg)?

Der er tale om et non-interventionsforsøg, når:

  • Lægemidlet eller lægemidlerne i undersøgelsen ordineres som normalt i overensstemmelse med betingelserne i markedsføringstilladelsen
  • Beslutningen om at ordinere det pågældende lægemiddel er klart adskilt fra beslutningen om at inkludere patienten i undersøgelsen
  • Selve behandlingen ikke sker i henhold til en forsøgsprotokol, men følger almindelig praksis
  • Der ikke foretages ekstra diagnostiske eller kontrolmæssige procedurer (spørgeskemaer anses i Danmark ikke som ekstra procedurer)
  • Der skal anvendes epidemiologiske metoder til at analysere de indsamlede data.

Non-interventionsforsøg skal ikke anmeldes til Lægemiddelstyrelsen, med mindre der er tale om bestemte typer non-interventions PASS studier - se disse.

Vi anbefaler at anvende vores guide til at vurdere om et forsøg defineres som et lægemiddelforsøg.

Der henvises endvidere til Kommissionens spørgsmål og svar i EudraLex Volume 10 - Clinical trials guideline (pdf) – se Annex: Decision tree

4. Hvornår kan et lægemiddel defineres som et værktøj i forsøg?

  • Lægemidlet (værktøjet) er ikke genstand for undersøgelsen og anvendes som værktøj til at opnå et velkendt fysiologisk respons.

Eksempler:

- Pupiludvidende øjendråber anvendes for at undersøge øjets fysiologi

- Radioaktivt mærket sporstof (lægemiddel) ved en PET-scanning for at få et billede af f.eks. iltoptagelse eller glukoseomsætning i kroppen

  •  Der afdækkes/ efterprøves IKKE terapeutisk, diagnostisk eller forbyggende effekt eller sikkerhed af lægemidlet (værktøjet).
  • Der indsamles IKKE data vedrørende lægemidlets farmakologiske virkninger herunder farmakodynamik og/eller –farmakokinetik.

Et klinisk forsøg, hvor lægemiddel/lægemidler udelukkende bruges som værktøj, skal ikke anmeldes til Lægemiddelstyrelsen. Læs mere om lovgivningen.

5. Skal jeg anmelde forsøg hvor lægemiddel/lægemidler anvendes som værktøj til Lægemiddelstyrelsen?

Nej, denne type forsøg er ikke omfattet af ansøgningspligten.

6. Kan jeg få en vurdering af, om Lægemiddelstyrelsen skal give tilladelse til et specifikt forsøg?

Vi anbefaler at anvende vores guide til at vurdere om et forsøg defineres som et lægemiddelforsøg.

Hvis der efter vurderingen er tvivl om, hvorvidt et klinisk forsøg skal anmeldes til Lægemiddelstyrelsen, kan du sende en forespørgsel om ansøgningspligten.

Forespørgslen skal indeholde protokollen for forsøget og data om det præparat, der ønskes undersøgt. Hvis protokollen ikke er færdig, kan vi vurdere det ud fra en synopsis, hvor formål, effektmål og beskrivelse af hvordan de opnås, skal fremgå. Du kan sende din forespørgsel til Send en mail.

Hvis der er tvivl om, hvorvidt stoffet, der skal afprøves, er et lægemiddel eller ej, kan du hente hjælp her: Skelnen mellem lægemidler og andre produkter.

1. Hvordan kan jeg sende min ansøgning til Lægemiddelstyrelsen?

En ansøgning til Lægemiddelstyrelsen kan sendes digitalt via fx Eudralink eller direkte e-mail.

  • Ansøgning digitalt via fx EudraLink 
    Ansøgere kan sende ansøgning og tilhørende dokumentation digitalt fx via EudraLink. Eudralink er det Europæiske Lægemiddelagenturs (EMA) system, som kan sende filer sikkert (secure file transfer system). Alternativt via vores postkasse for kliniske forsøg.

Læs mere om Ansøgning om kliniske forsøg på via EudraLink

2. Hvordan angiver jeg faktureringsoplysninger?

Faktureringsoplysninger skal angives i følgebrevet (hvis offentlig institution EAN nr.). 

Se endvidere checkliste for ansøgninger: Vejledning til ansøgning om tilladelse til kliniske forsøg med lægemidler på mennesker - bilag 10 – klik på bilag 10. Læs mere om gebyrer og faktureringsoplysninger ved kliniske forsøg her.

3. Hvornår skal jeg indsende notifikationer/underrette Lægemiddelstyrelsen?

Lægemiddelstyrelsen skal underrettes om følgende:

  • Forlængelse af forsøget i forhold til datoen angivet i den danske tilladelse.
  • Nye centre/ændring af centre (inkl. opdateret xml-fil).
  • Ændring af principal/koordinerende investigator (inkl. opdateret xml-fil)
  • Ændring af CRO/ansøger (inkl. opdateret xml-fil, hvis xml-filen er ændret)
  • Når forsøget slutter i Danmark.

Lægemiddelstyrelsen skal ikke godkende disse ændringer.

Kun substantielle ændringer/amendments skal indsendes til Lægemiddelstyrelsen. I kan læse mere om dette under Ansøgning om væsentlige ændringer til kliniske forsøg

4. Hvad skal fuldmagten til repræsentanter fra udenlandske myndigheder, som skal kontrollere forsøget, give adgang til og hvor længe gælder den?

En fuldmagtserklæring er kun påkrævet, hvis der foretages inspektion af repræsentanter fra udenlandske sundhedsmyndigheder, for at kontrollere forsøget.

I fuldmagten skal forsøgspersonen give adgang til hele sin patientjournal i en specifikt defineret årrække.

Hvis data fra forsøget forventes at blive anvendt til godkendelse af et lægemiddel skal det antal år, hvor der gives adgang til patientens journal, tage hensyn til den forventede tid, der går frem til godkendelse.

Vi gør opmærksom på følgende minimumskrav vedrørende fuldmagtserklæringen:

Det skal tydeligt fremtræde af overskrift eller underoverskrift, at der er tale om en fuldmagtserklæring.

Ordlyden "Jeg giver fuldmagt til..." skal anvendes. Sproglige formuleringer som "Jeg giver tilladelse til..." eller "Jeg er informeret om..." accepteres således ikke.

Fuldmagten skal vedrøre hele patientjournalen. Adgang til journalen må således ikke være begrænset til dele eller relevante afsnit af journalen.

Formålet med fuldmagten skal fremgå (inspektion/kontrol)

Det skal fremgå, at adgang til patientjournalen gælder under og efter forsøget i en periode op til minimum 5 år efter forsøgets afslutning. Der skal angives både en periode og et antal år.

Det anbefales at der ikke anføres lovhenvisning, da fuldmagten hviler på et aftaleretsligt grundlag.

Fuldmagt vedrørende overførsel af data til tredjeland hører ikke hjemme i fuldmagtserklæringen, men hører under datatilsynets lovgivning. Oplysning til forsøgspersoner om overførsel kan i stedet fremgå af deltager informationen. 

Fuldmagtserklæringen kan indgå som en del af samtykkeerklæringen, men vi anbefaler, at samtykkeerklæring og fuldmagtserklæring er to separate dokumenter.

Vi gør i øvrigt opmærksom på, at det skal fremgå af deltagerinformationen, at Lægemiddelstyrelsen samt sponsor har adgang til hele patientjournalen med henblik på kontrol og inspektion.

Læs mere: Vejledning til ansøgning om tilladelse til kliniske forsøg med lægemidler på mennesker - se afsnit 10.

Du kan finde mere information om PASS studier under bivirkninger og produktinformation.

1. Kan man deltage i flere kliniske forsøg på samme tid? 

Det er den kliniske forsøgsprotokol der skal tage stilling til, hvorvidt inklusion i forsøget kan tillades ved samtidig behandling i et andet klinisk forsøg. 

I nogle protokoller er der inkluderet et standard eksklusionskriterie, som udelukker inklusion af individer der allerede deltager et andet klinisk forsøg. Nye typer af forsøgsdesigns, fx lav-interventions clusterforsøg (hvor forsøgslægemidlerne har en markedsføringstilladelse, såsom influenzavaccination), kan udfordre denne type af generel eksklusion, da de nye lav-interventions forsøgsdesigns kan inkludere meget store populationer, som derved sætter en væsentlig begrænsning for rekruttering. Det bør derfor overvejes, at eksklusionskriteriet for deltagelse i andre forsøg er fleksibelt og vurderes ad hoc. 
 
Det er vores vurdering, at der er tale om en non-substantiel ændring hvis en forsøgsprotokol opdateres med et fleksibelt eksklusionskriterie for at imødekomme ovenstående udfordring.

 

1. Skal en deltagerinformation opdateret som følge af dataforordningen (GDPR) indsendes til Lægemiddelstyrelsen?

Nej. Der skal kun indsendes opdateret deltagerinformation til Lægemiddelstyrelsen, hvis det har signifikant påvirkning af forsøgspersonernes sikkerhed eller forsøgets videnskabelig formål.

2. Skal lægemiddelforsøg anmeldes til Datatilsynet?

Nej efter indførsel af dataforordningen er der ikke længere krav om anmeldelse til Datatilsynet. Se mere her: https://www.datatilsynet.dk/emner/forskning-og-statistik/saerligt-om-sundhedsomraadet/

3. Hvordan påvirker ’tilbagekaldelse af samtykke’ eller ’retten til at blive glemt’ brugen af deltagerens oplysninger?

Brugen af forsøgsdeltagerens oplysninger i kliniske forsøg sker på grundlag af persondataforordningens artikel 9 og ikke forsøgsdeltagerens samtykke til at deltage i forsøget. Forsøgsdeltagerens tilbagetrækning af samtykke til deltagelse i forsøget påvirker således ikke retten til at bruge allerede indsamlede oplysninger om forsøgsdeltageren. Forsøgsdeltageren har således heller ikke krav på at få slettet sine oplysninger i forsøget. Sletning af oplysninger om forsøgsdeltageren vil kunne så tvivl om forsøgets resultater. Der ville kunne ske en skævvridning, hvis data fra fx de forsøgsdeltagere, der oplevede bivirkninger og derved udgik af forsøget ved tilbagetrækning af samtykket, blev slettet. 

4. Skal det stadig fremgå af deltagerinformationen, at Lægemiddelstyrelsen, samt sponsor, investigator og monitor har direkte adgang til oplysninger i patientjournalen?

Ja. For samtlige forsøg med opstart efter 1. juli 2016 gælder følgende:

  • Det skal fremgå af deltagerinformationen, at Lægemiddelstyrelsen, samt sponsor, investigator og monitor kan få direkte adgang til at indhente oplysninger i patientjournalen, herunder elektroniske journaler med henblik på kontrol og inspektion. Vi henviser til Lægemiddelstyrelsens vejledning om anmeldelse af kliniske forsøg med lægemidler på mennesker, afsnit 10. Det er desuden vigtigt, at Lægemiddelstyrelsen nævnes ved navn.
  • På baggrund af denne lovgivning er fuldmagtserklæringen kun påkrævet, hvis relevante udenlandske sundhedsmyndigheder skal have adgang til patientjournalerne med henblik på kontrol og inspektion både under og efter forsøgets afslutning.

1. Hvilke ændringer er væsentlige (substantial amendments)?

Se vores liste over 'hvilke ændringer der anses som væsentlige': Ændringer til kliniske forsøg.

2. Hvornår er en revideret Investigators Brochure et substantial amendment?

Kun i de tilfælde hvor risk-benefit vurderingen ændres.

Yderligere beskrivelse af hvad Investigators Brochure skal indeholde, kan du finde i Investigators Brochure.

1. Er komparator et forsøgslægemiddel?

Ja.

Se også EU-Kommissionens Questions & Answers fra Eudralex vol. 10, spørgsmål 1.9.for en uddybende forklaring og definition.

2. Hvornår kan det accepteres, at baggrundsmedicin ikke er forsøgsmedicin?

Baggrundsmedicin vil ikke blive opfattet som forsøgsmedicin, når følgende kriterier er opfyldt:

  • Forsøgets formål er ikke at samle information vedrørende baggrundsmedicinen eller kombinationen af baggrundsmedicinen og andre forsøgslægemidler i protokollen
  • Protokollen stiller ikke specifikke krav til baggrundsbehandlingen, udover at det skal administreres til alle forsøgspersoner i kombination med forsøgslægemidlet inklusiv komparator
  • Protokollen definerer baggrundsmedicinen uden at kræve, at et specifikt varemærke anvendes
  • Baggrundsmedicinen er standardbehandling i Danmark, og er den behandling, forsøgspersonerne ville få tilbudt, hvis de valgte ikke at deltage i forsøget.

Læs mere i Guidance on Investigational Medicinal Products (IMPs) and other medicinal products used in Clinical Trials.

3. Hvilken dokumentation skal jeg indsende, når jeg importerer lægemidler fra lande uden for EU?

Vi henviser til vores Vejledning for Dokumentation for god fremstillingspraksis (GMP) og kvalitet af forsøgslægemidler ved ansøgning om kliniske forsøg i Danmark. Se også vores Vejledning til ansøgning om tilladelse til kliniske forsøg med lægemidler på mennesker,afsnit 7.1.

OBS - VHP-proceduren afskaffes ved overgang til forordningen for kliniske forsøg i 2022. Sidste frist for indsendelse af ansøgninger til VHP-proceduren er 15. oktober 2021. Se mere på vores side vedr. VHP-proceduren.

1. Hvad er VHP?

VHP (Voluntary Harmonisation Procedure (frivillig harmoniseret procedure)) er en procedure, hvor det er muligt at opnå en koordineret videnskabelig vurdering af en ansøgning om tilladelse til et klinisk forsøg, som skal foregå i flere europæiske lande.

Læs mere: Voluntary Harmonisation Procedure (VHP), koordineret procedure for vurdering før ansøgning om tilladelse til et klinisk forsøg.

2. Hvad er VHP-plus?

VHP-proceduren er blevet udvidet med en mulighed for at etisk komité, i Danmark den National Videnskabsetiske Komité (NVK), kan deltage i VHP, såkaldt VHP-plus. Det gælder dog kun forsøg med børn og/eller ATMP samt fase I-II kliniske cancerforsøg med lægemidler. NVK vurderer dog ikke dokumenter vedr. kvaliteten af lægemidlerne (IMDP). Ved national ansøgning skal forsøget således godkendes af NVK og ikke af en regional Komité.

3. Hvilke dokumenter skal der indsendes ved national VHP?

Senest tre uger efter at en ansøgning om klinisk forsøg er godkendt i VHP, skal ansøgningen indsendes til de deltagende nationale myndigheder til godkendelse. Disse skal indenfor 10 dage godkende forsøget ved en behørig udformet ansøgning.

Indholdet af ansøgningen er det samme som ved en almindelig ansøgning om klinisk forsøg, der henvises derfor til bilag 10 i vores vejledning. Det er vigtigt, at det er den samme dokumentation, der indsendes ved den nationale ansøgning, som er godkendt i VHP.

Ved den nationale ansøgning skal man udover de dokumenter, der er godkendt i VHP, specielt være opmærksom på at få indsendt følgende dokumentation:

1. Hvor tit skal jeg sende en rapport inkl. en liste over alvorlige bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen?

Én gang årligt i hele forsøgsperioden skal du sende en liste over alle alvorligt formodede bivirkninger og en rapport over forsøgspersonernes sikkerhed.

Hvis der er tale om ikke markedsførte lægemidler kan den årlige rapport og liste over alvorlige formodede bivirkninger erstattes af Development Safety Update Report (DSUR, ICH E2F). Læs mere om DSUR.

DSUR udarbejdes pr. forsøgslægemiddel og kan derfor dække flere forsøg. EudraCT numrene for de forsøg, der foregår i Danmark, bedes oplistet i følgebrevet til DSUR.

Hvis der benyttes markedsførte lægemidler i forsøget, kan skabelonen på GCP-enhedens hjemmeside anvendes til udarbejdelse af den årlige sikkerhedsrapport.

For yderligere information henvises til ”Vejledning til ansøgning om tilladelse til kliniske forsøg med lægemidler på mennesker”, afsnit 12.4.

2. Hvad er Lægemiddelstyrelsens forventning til, hvor hyppigt udveksling af sikkerhedsinformation fra sponsor til investigator skal finde sted under lægemiddelforsøg på mennesker?

I henhold til Detailed guidance on the collection, verification and presentation of adverse event/reaction reports arising from clinical trials on medicinal products for human use (‘CT-3’) skal sponsor sikre, at al relevant information vedrørende SUSARs rapporteres til myndigheder og etiske komitéer snarest og ikke senere end 7 dage for fatale og livstruende SUSARs og 15 dage for øvrige SUSARs. Endvidere skal sponsor også informere alle investigatorer.

Formålet med at informere investigatorerne er i henhold til CT-3 at informere investigatorer om safety issues set i lyset af rapporterede SUSARs. Informationen skal være kortfattet og praktisk og hvis muligt i form af aggregerede periodiske lister. Perioden bestemmes under hensynstagen til protokollen/projektet og antallet af genererede SUSARs. Sammen med line listings skal følge et kortfattet summary af udviklingen i produktets safetyprofil.

Endvidere er det anført i ICH GCP-guideline, punkt 5.16.2, at sponsor straks skal informere alle involverede investigatorer om fund, der kan påvirke sikkerheden af forsøgspersonerne negativt eller have indflydelse på forsøgets gennemførsel.

Som følge af ovenstående har Lægemiddelstyrelsen ikke noget krav om et specifikt antal dage/uger/måneder, der maksimalt må gå før investigatorerne informeres om konkrete sikkerhedsinformationer. En procedure, hvor alle informationer behandles indenfor den samme deadline er generelt ikke acceptabel, da der kan være forskel på, hvor vigtig sikkerhedsinformationen er.

Nogle informationer skal investigator således have omgående, andre informationer kan eventuelt vente og blive sendt ud som regelmæssige line listings, hvor perioden fastsættes af sponsor for det enkelte projekt/protokol. Det vil bero på en vurdering i det konkrete tilfælde.

3. Hvad kræver Lægemiddelstyrelsen i forhold til sponsors levering af safety information til et site for perioden fra Investigator’s Brochure (IB) er final og indtil initiering af et site?

Vi vil forvente at finde relevante safetyinformationer i investigator’s Trial Master File, hvilket typisk vil være den seneste IB’er med efterfølgende SUSARs, der endnu ikke er medtaget i en IB.

Informationen skal være investigator i hænde et stykke tid inden aftale indgås om forsøget og skal opdateres løbende afhængigt af, hvor væsentlig informationen er.

4. Hvad er en SUSAR?

En SUSAR er en Suspected Unexpected Serious Adverse Reaction, der oversat betyder: uventet og alvorlig formodet bivirkning. SUSARs skal rapporteres omgående til Lægemiddelstyrelsen.

En bivirkning er en SUSAR, og skal indberettes når følgende kriterier er opfyldt:

  • alvorlig, dvs. resultere i død, være livstruende, medføre hospitalsindlæggelse eller forlængelse af hospitalsophold,
  • resultere i betydelig eller vedvarende invaliditet eller uarbejdsdygtighed eller
  • føre til en medfødt anomali eller misdannelse.
  • Bivirkningen skal være relateret til forsøgslægemidlet. Det vil sige, at der formodes at være en kausal sammenhæng mellem indtagelse af lægemidlet, og den opståede bivirkning. Både investigator og sponsor skal vurdere kausalitet. Sponsor må ikke underkende investigators vurdering, og rapporter hvor sponsor ikke er enig med investigator skal rapporteres
  • Bivirkningen skal være uventet, det vil sige en bivirkning hvis karakter eller alvor ikke stemmer overens med produktoplysningerne beskrevet i feks. Investigators Brochure for et ikke godkendt forsøgslægemiddel eller produktresuméet, hvis der er tale om et godkendt lægemiddel.

Hvis der er tale om et blindet forsøg, skal vurderingen af bivirkningen foretages inden afblinding, men data skal afblindes inden rapportering til Lægemiddelstyrelsen.

5. Hvordan skal jeg sende SUSARs til Lægemiddelstyrelsen?

SUSARs skal indberettes elektronisk, se venligst: Indberetning af bivirkninger ved kliniske forsøg. Rapporten skal også sendes til EMA via E2B, da vi ikke videresender de rapporter, vi modtager  fra kommercielle sponsorer via E2B.

Non-kommercielle sponsorer kan indberette via vores e-blanket til non-kommercielle sponsorer: Indberetning af mistænkte uventede og alvorlige bivirkninger (SUSAR) set i kliniske forsøg (e-blanket).

6. Hvordan kan jeg som non-kommerciel sponsor rapportere SUSARs, når jeg ikke har adgang til EudraVigilance?

Hvis du ikke har adgang til EudraVigilance kan SUSARs indberettes til Lægemiddelstyrelsen via e-blanket.: Læs mere under Indberetning af mistænkte uventede og alvorlige bivirkninger (SUSAR) set i kliniske forsøg (e-blanket.)

Lægemiddelstyrelsen sørger for at rapportere den fremsendte SUSAR til EudraVigilance, så den indgår i de samlede europæiske bivirkningsdata for præparatet.

7. Skal jeg teste indberetning af susars til lægemiddelstyrelsen, hvis jeg bruger EVWEB?

Nej, der kræves ikke test, hvis du bruger EVWEB, men for at vi kan modtage SUSARs, skal jeres Sender ID konfigureres i vores system. Kontakt venligst Send en mail med information om navn og adresse på Sponsor sammen med relevant sender ID.

8. Skal vi teste med Lægemiddelstyrelsen, når vi går fra at være EVWEB brugere til at bruge EMAs Eudravigilance gateway og Backend database?

Ja, kontakt Send en mail for at aftale test.

9. Skal vi teste med Lægemiddelstyrelsen, hvis vi opdaterer eller skifter Pharmacovigilance system?

Ja, kontakt Send en mail for at aftale test.

10. Hvilket ID skal SUSARs sendes til?

SUSARs skal sendes til DKMAEUDRA og til EVCTMPROD.

11. Hvilket ID skal vi sende til, når vi vil teste?

Test SUSARs skal sendes til TDKMAEUDRA.

12. Skal vi opfylde nogen specielle krav for at kunne teste udveksling med Lægemiddelstyrelsen?

Ja, I skal have en profil i EMAs Eudravigilance test gateway og have afsluttet test med EMA.

13. Sender lægemiddelstyrelsen bekræftelse (ACK) for modtagne SUSARs?

Ja.

14. Skal jeg gensende en SUSAR, hvis jeg efter to dage stadig ikke her modtaget en ACK?

Nej, du skal aldrig gensende rapporter uden at være blevet bedt om det af os. Kontakt Send en mail. Du bedes oplyse fuldt XML-filnavn og dato for transmission. Hvis filnavnet indeholder reference til sagsnummer, trunkeres dette med et antal X’er svarende til det slettede.

15. Skal jeg oplyse, at jeg vil sende en test SUSAR, før jeg sender den?

Ja, før I sender en testfil, skal I kontakte os via Send en mail. Vi har ikke mulighed for at behandle filen, før jeres Sender ID er blevet konfigureret i vores system.

16. Hvad sker der, når testfasen er afsluttet?

Når testen er afsluttet, sender vi en e-mail med bekræftelse på, at testen er afsluttet, og at der nu er adgang til at indberette SUSARs til vores produktionsmiljø.

17. Må vi holde op med at indsende papirSUSARs i løbet af testfasen?

Nej, i løbet af testfasen skal Sponsor fortsætte med at indsende rapporter som vanligt (på papir).

18. Når testfasen er afsluttet, vil der så være en periode, hvor der skal rapporteres både elektronisk og i papirform?

Nej, når filer udveksles i produktionsmiljøet, skal I stoppe med at sende rapporter på papir.

19.  Er det sponsors ansvar at rapportere SUSARs til EVCTM eller sender Lægemiddelstyrelsen sagerne til EVCTM?

Ja, Sponsor skal rapportere alle danske SUSARS elektronisk til EVCTMPROD og også til DKMAEUDRA. Lægemiddelstyrelsen videresender ikke SUSARs til EVCTMPROD.

20. Vil styrelsen acceptere SUSARs fra kliniske forsøg, der ikke er afblændet?

Nej, alle SUSARs skal afblændes og sendes til styrelsen inden for hhv. 7 dage (livstruende og dødelige bivirkninger) hhv. 15 dage (andre alvorlige bivirkninger).

21. Hvad skal vi gøre, hvis vores system er nede, og vi vil sende en SUSAR til lægemiddelstyrelsen?

I kan sende den som CIOMS format via Eudralink til Send en mail. Alternativt på fax til +45 44889599 att. Sektion for Kliniske Forsøg’

22. Hvad skal vi gøre, hvis Eudravigilance databasen er nede, og vi vil sende en susar til lægemiddelstyrelsen?

I kan sende den som CIOMS format via Eudralink til Send en mail. Alternativt på fax til +45 44889599 att. Sektion for Kliniske Forsøg’

1. For hvilke forsøg gælder den nye lovgivning?

Den nye lovgivning gælder for lægemiddelforsøg på mennesker.

2. Skal forsøg der kun skal foregå i Danmark (danske mononationale forsøg, inklusive forsøg fra non-kommercielle sponsorer) indsendes gennem EU portalen?

Alle lægemiddelforsøg skal indsendes ved gennem EU portalen, se dog vedr. overgangsperiode det første år.

3. Skal alle indsendelser ske gennem portalen, fx årlige sikkerhedsrapporter?

Alle indsendelser i løbet af forsøgets levetid inklusive notifikationer, væsentlige ændringer, årlige sikkerhedsrapporter, afsluttende rapport og resultater skal ske gennem portalen. En undtagelse er dog SUSARS som skal sendes direkte til EudraVigilance databasen (den endelige løsning kender vi dog ikke endnu).

4. Hvornår træder forordningen i kraft/finder anvendelse?

Forordningen træder først i kraft når den EU-portal, der skal understøtte kommunikation mellem sponsor/ansøger og myndighederne, er færdigudviklet. Audit af EU-portalen begynder december 2020.

5. Hvordan skal jeg indsende min ansøgning efter forordningen er trådt i kraft?

Man skal indsende sin ansøgning om tilladelse til kliniske forsøg til EU-portalen, der skal ikke længere indsendes ansøgning direkte til de nationale myndigheder. Det gælder både ansøgningen til Lægemiddelstyrelsen og etisk komité. se også nedenfor vedr. overgangsordning det første år

6. Hvordan skal igangværende nationale og VHP forsøg håndteres – er der en overgangsordning?

Der er en overgangsordning, hvilket betyder at man i op til et år efter forordningen er trådt i kraft stadig kan ansøge under den gamle lovgivning. Hvis et igangværende forsøg ikke er afsluttet 3 år efter forordningen er trådt i kraft, skal man overføre sit forsøg til forordningen. EU-Kommissionen har udarbejdet en vejledning til hvordan (afsnit 11).

7. Hvor kan jeg se, hvilke dokumenter der skal indsendes?

I forordningens annex 1 er der listet hvilke dokumenter der skal indsendes.

8. Vil Lægemiddelstyrelsen informere om de konkrete ændringer i forhold til at ansøge om tilladelse til et kliniske forsøg med lægemidler?

Ja, når vi ved mere om hvordan EU-portalen kommer til at se ud, planlægger vi at holde orienteringsmøder, men også give information på vores hjemmeside. Hvis der bliver mulighed for at øve sig på EU-portalen, vil vi selvfølgelig også oplyse om det.

9. Skal jeg stadig sende min ansøgning til Lægemiddelstyrelsen og det Videnskabsetiske Komité System efter forordningen træder i kraft?

Den kliniske forsøgsansøgning behandles hos både os og det Videnskabsetiske Komité System ved indsendelse i den nye EU-portal. Derfor skal der ikke indsendes ansøgninger direkte til Lægemiddelstyrelsen eller det etiske komité system. Dette gælder dog kun for lægemiddelforsøg.

10. Hvordan skal jeg indberette SUSARs?

Det er meningen, at SUSARs under forordningen kun skal rapporteres til EudraVigilance og derved ikke simultant til de deltagende nationale medlemslande. Vi kender ikke den endelige løsning endnu

1. Hvilke typer antikonception/prævention anser Lægemiddelstyrelsen som sikre i kliniske forsøg?

Vi anerkender følgende svangerskabsforebyggende midler som sikker antikonception/prævention i forbindelse med lægemiddelforsøg: Spiral eller hormonel antikonception (p-piller, implantat, transdermal depotplastre, vaginalring eller depotinjektion).

I visse tilfælde kan steril fast partner eller brug af dobbeltbarriere accepteres. Dette forudsætter en gyldig begrundelse i særlige forhold omkring forsøgsdesign, præparatkarakteristika og/eller patientpopulationen. Ved dobbeltbarriere forstås kondom kombineret med pessar og sæddræbende creme.

Læs mere: Vejledning til ansøgning om tilladelse til kliniske forsøg med lægemidler på mennesker - 5.1. Antikonception.

2. Accepterer Lægemiddelstyrelsen afvigelser i forhold til protokollen (waivers)?

Nej, vi accepterer ikke afvigelser fra protokollen (waivers). 

3. Hvordan kan jeg få videnskabelig vejledning til udvikling af et produkt/lægemiddel?

Du kan få vejledning af Lægemiddelstyrelsen, såkaldt scientific advice.

Læs mere: Rådgivning om udvikling af lægemidler (scientific advice).

Ændringslog:

18. december 2023 - Spørgsmålet ’Virtuelle/telemedicinske forsøg’ udgået. Tilføjet 'Deltagelse i flere kliniske forsøg på samme tid'.

07. oktober 2022 - Rettet links vedr. forsøgslægemidler, tilføjet henvisning til GMP-vejledning og tilføjet tekst øverst vedrørende den nye EU-forordning for kliniske forsøg.