Good Manufacturing Practices, GMP - spørgsmål og svar

Opdateret 22. september 2016

Er det en forglemmelse, at der ikke længere anføres krav til destruktion af tomme og halvtomme lægemiddelpakninger?

Ved en nærlæsning ses, at det, der tidligere var anført under punkt 49 "unused investigational medicinal products", nu er anført under punkt 53 som "unused and/or returned investigational medicinal products" i det reviderede Annex.

Kravet er derfor ikke reduceret i det nye Annex, da returnerede pakninger også omfatter tomme og halvtomme pakninger.


Skal investigators navn fremgå direkte af mærkningen, eller kan det fremgå alene i kodet form?

Der er ikke under punkt 26 krav om, at investigators navn altid skal fremgå direkte af mærkningen. Det bør dog altid overvejes nøje, for eksempel må det almindeligvis anbefales hvor patienter skal have deres forsøgsmedicin med hjem, eventuelt ved angivelse på patientkort.

Hvis investigator er valgt som den ansvarlige for information (jf. punkt 26 a : ”main contact for information on the product, clinical trial and emergency unblinding”), skal dennes navn dog fremgå af mærkningen.


Skal der foretages reanalyse af lægemidler til kliniske forsøg (IMP) importeret fra lande udenfor EU/EØS?

Det er ikke obligatorisk at udføre reanalyse af IMP i EU. I henhold til GMP- reglerne (jf. Annex 13 tabel 2) forventes den sagkyndige person dog at udarbejde en redegørelse for eventuel manglende reanalyse.


Kan virksomheder få foretaget etikettering af lægemidler til kliniske forsøg på privat apotek?

Jf. apotekerloven må private apoteker ikke som kontrakttager for lægemiddelvirksomhed etikettere lægemidler til kliniske forsøg.

Apoteket kan kun foretage etikettering under forudsætning af, at der er tale om et ikke-interventionsforsøg af markedsførte lægemidler, hvor apoteket gør fuldstændig som de plejer, nemlig at etikettere lægemidlet med den sædvanlige brugsanvisning med de oplysninger, som lægen har foreskrevet på recepten.


Vil det stadig være tilladt, at vi på etiketten anfører "investigator: ­­­­­­_ og Subject no: ­­­­­_", hvorefter personalet på det kliniske site pr håndskrift udfylder de to felter på etiketten.

Frigivelse af lægemidler, herunder kontrol af at mærkningen er korrekt, sker på den sagkyndige persons ansvar. Hvis investigators navn og forsøgspersons nummer ikke er anført inden frigivelse, skal den efterfølgende mærkning som minimum ske ved kvalificeret og bemyndiget personale og indenfor kvalitetssikringssystemet.

Det skal udføres med dobbeltkontrol, og der skal udarbejdes batchdokumentation for mærkningen. Som udgangspunkt skal de nævnte oplysninger fremgå af pakningerne, når de modtages på sitet.


I den reviderede GMP/GDP bekendtgørelse (19. oktober 2004) paragraf 18, stk. 3 anføres, at alle kritiske fremstillingsprocesser skal valideres. Skal der ikke tages hensyn til produktudviklingstrinet, eller skal validering foretages fuldstændig som for lægemidler med markedsføringstilladelse?

I Annex 13, punkt 17 anføres det, at validering netop ikke forventes i samme omfang som for rutineproduktion af lægemidler.

Med betegnelsen kritiske fremstillingsprocesser i bekendtgørelsen menes der i denne sammenhæng særligt kritiske processer, som dem der også er nævnt specifikt i Annex 13, punkt 17, f.eks. sterilisationsprocesser, der forventes at være valideret for alle lægemidler, også i de tidligste produktudviklingstrin.

Tilsvarende skal effekten af virus-inaktivering og preocesser til fjernelse af biologiske urenheder, demonstreres. Omfang af øvrig validering forventes at stige i takt med produktudviklingen, dog således at lægemidlerne er fuldt validerede inden markedsføring. Formuleringen er i øvrigt blevet ændret i den gældende GMP/GDP bekendtgørelse.


Skal den kvalitetsansvarlige hele tiden kunne kontaktes?

Ifølge GMP-bekendtgørelsens  § 30 har lægemiddelfremstillere pligt til at indføre et effektivt system til behandling af sager vedrørende reklamationer, som gør det muligt at tilbagekalde lægemidler i distributionsnettet omgående og på ethvert tidspunkt.

Vi forventer, at virksomheden kan kontaktes døgnet rundt med henblik på eventuel effektuering af en tilbagekaldelse. Der er ikke krav til, at det er den kvalitetsansvarlige eller sagkyndige person, der skal kunne kontaktes direkte. Det skal dog sikres, at den kvalitetsansvarlige bliver underrettet om henvendelserne relevant for dennes ansvarsområde, og virksomheden bør have relevante procedurer for, hvordan sådanne opkald skal håndteres.

Vi forventer yderligere, at kontaktoplysninger findes nemt tilgængelig for borgere såvel som Lægemiddelstyrelsen. Såfremt virksomheden uden for åbningstid skal kontaktes på et særligt telefonnummer forventes det, at der ved opkald til hovednummeret informeres om muligheden for at ringe til det relevante telefonnummer. Ved ubesvarede opkald bør opkaldet returneres hurtigst muligt.

Fik du svar på dine spørgsmål?

Beskriv, hvordan vi kan forbedre hjemmesiden.