Flere indberetter bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen

4. april 2016

Lægemiddelstyrelsens seneste årsrapport for overvågning af bivirkninger viser, at der år for år bliver indberettet stadig flere mistanker om bivirkninger. Særligt regioner med bivirkningsmanagere indberetter oftere. De praktiserende læger har også indberettet mere det sidste år.

Både fagpersoner og medicinbrugere har de senere år indberettet flere bivirkninger. I alt modtog Lægemiddelsstyrelsen 7358 bivirkningsindberetninger i 2015, hvilket er 16 % flere indberetninger end året før. Det viser Årsrapport for overvågning af bivirkninger 2015, som Lægemiddelstyrelsen netop har udgivet.

”Lægemiddelstyrelsen opfordrer alle til at indberette, hvis de blot har en formodning om, at de har fået bivirkninger af deres medicin. Så set fra den vinkel, er det positivt, at der er flere, der indberetter. Vi har de seneste år søgt at øge opmærksomheden på bivirkninger gennem forskellige kampagner. Vi kan dog ikke ud fra tallene se, om vi får flere indberetninger på grund af kampagnerne – men de har nok noget at skulle have sagt. Bivirkninger er et emne, som optager både læger, patienter, producenter og medier, og det er derfor helt essentielt, at vi får så meget viden om bivirkninger som overhovedet muligt. Indberetningerne er det første led i processen og derfor en meget vigtigt del af vores arbejde” siger konstitueret enhedschef for Lægemiddelstyrelsens Enhed for Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr Helle Harder.

Især de praktiserende læger er blevet mere opmærksomme på at indberette formodede bivirkninger, hvilket ses ved, at de nu står for 15% af det samlede antal indberetninger mod kun 8 % sidste år.

Regionale forskelle

I årsrapporten fremgår det også, at der er store regionale forskelle på, i hvor høj grad hospitalerne indberetter formodede bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen. Eksempelvis indberettede Region Hovedstaden sidste år 1009 formodede bivirkninger, mens Region Nordjylland kun indberettede 55.

”Der er en klar til tendens til, at de regioner, som har en bivirkningsmanager, indberetter flere bivirkninger end dem, som ikke har. Derudover kan vi se, at de indberetninger, som vi modtager fra bivirkningsmanagerne, er mere deltaljerede og fyldestgørende end de øvrige indberetninger”, siger Helle Harder fra Lægemiddelstyrelsen.

En stor del af arbejdet med bivirkninger foregår i EU-regi, hvor data fra hele EU vurderes samlet for at se, om der er nye signaler om bivirkninger. Alle EU-lande kan bede Det Europæiske Lægemiddelagentur undersøge, om der er sikkerhedsproblemer med specifikke stoffer eller medicintyper. Det gjorde Lægemiddelstyrelsen eksempelvis i 2015, hvor styrelsen bad Det Europæiske Lægemiddelagentur om at se nærmere på sikkerheden ved HPV-vaccinerne.

Link

Årsrapport for overvågning af bivirkninger 2015 (pdf)