Høring over nyt forslag til tilskudsstatus for medicin mod migræne

12. oktober 2016

Medicintilskudsnævnet er i gang med at revurdere tilskudsstatus for medicin mod migræne (ATC-gruppe N02C samt N07CA03) og har nu færdiggjort et nyt forslag til indstilling: Medicintilskudsnævnets 2. forslag til indstilling af 12. oktober 2016 om tilskudsstatus for lægemidler mod migræne.

Medicintilskudsnævnets første forslag har tidligere været i høring. Siden er der sket en væsentlig prisstigning for rizatriptan smeltetabletter/frysetørrret tablet. Nævnet anbefaler derfor nu, at også tilskuddet til rizatriptan smeltetabletter/frysetørrret tablet bør bortfalde. Derudover er der ingen ændringer i forhold til nævnets første forslag.

Inden Medicintilskudsnævnet færdiggør sin indstilling, har nævnet indledt partshøring af de berørte virksomheder: 2. høringsbrev af 12. oktober 2016 – lægemidler mod migræne.

Der er høringsfrist den 2. november 2016. Herefter vil Medicintilskudsnævnet arbejde videre med sin indstilling til Lægemiddelstyrelsen.

Fik du svar på dine spørgsmål?

Beskriv, hvordan vi kan forbedre hjemmesiden.