Samlet adgang til dansk uddannelsesmateriale til læger, patienter og apoteker

15. november 2016

Danske uddannelsesmaterialer for en række lægemidler til mennesker er nu tilgængelige på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.

Uddannelsesmaterialerne om lægemidler supplerer oplysningerne i produktresuméet og indlægssedlen.

I forbindelse med en godkendelsesprocedure kan myndighederne stille krav om udarbejdelse af uddannelsesmateriale til henholdsvis læger, patienter og apoteker. Indholdet af uddannelsesmaterialet og listen over modtagere skal udarbejdes af indehaveren af markedsføringstilladelsen og sendes til Lægemiddelstyrelsen for vurdering.

Som noget nyt har Lægemiddelstyrelsen valgt at stille dansk uddannelsesmateriale til rådighed på hjemmesiden. Det drejer sig om materialer for lægemidler, der er godkendt gennem den nationale procedure, den gensidige anerkendelsesprocedure og den decentrale procedure.

Uddannelsesmaterialet kan tilgås her: Dansk uddannelsesmateriale