Endelige indstillinger til tilskudsstatus for medicin i dele af ATC-gruppe N

11. januar 2017

Medicintilskudsnævnet har revurderet tilskudsstatus for medicin i nogle undergrupper i ATC-gruppe N. Revurderingen omfatter disse grupper af medicin:

  • Bedøvelsesmidler (N01)
  • Sovemedicin (N05C)
  • Medicin i ATC-grupperne N07A, N07CA01, N07X + N02BG: Blandet gruppe medicin bl.a. mod sclerose

Nævnet er nu færdige med sine indstillinger til Lægemiddelstyrelsen:

Nævnet anbefaler, at al medicinen bevarer den tilskudsstatus, det har i dag.

Lægemiddelstyrelsen vil nu behandle Medicintilskudsnævnets indstillinger og træffe afgørelse om den fremtidige tilskudsstatus for denne medicin.