Lægemiddelmyndighederne i Canada advarer om brug af indiske produkter til healing, som indeholder store mængder af tungmetaller, såsom bly, kviksølv og arsen.
Det drejer sig om såkaldte ayurvediske produkter, der benyttes i traditionel indisk healing og ofte importeres fra Indien. Følgende præparater er omfattet af advarslen på de canadiske lægemiddelmyndigheders hjemmeside:
- Karela tabletter og kapsler
- Maha Sudarshan Churna pulver
- SAFI opløsning
- Yograj Guggel tabletter
- Sudarshan tabletter
- Shilajit kapsler.
Du kan læse hele advarslen fra de canadiske lægemiddelmyndigheder via boksen.
Lægemiddelstyrelsen opfordrer personer, som er kommet i besiddelse af præparaterne, til at lade være med at bruge dem.
Yderligere oplysninger kan fås hos Christina Palvad, telefon 4488 9731.