Nyheder
-
31. oktober 2011 /Godkendelse og kontrol
Tilbagekaldelse af medicin fra patienter: Truxal® 15 mg tabletter med batchnummer 2282853
Lægemiddelstyrelsen har erfaret, at der er sket en fejl i produktionen af den antipsykotiske medicin Truxal® fra Lundbeck. Derfor skal alle brugere af medicinen undersøge, hvilket batchnummer der står på deres pakninger. Hvis der står batchnummer 2282853, skal man levere pakningen tilbage til apoteket.
-
27. oktober 2011 /Godkendelse og kontrol
Stikprøve afslører mangelfuld information om antidepressiv medicin til gravide og ammende
Lægemiddelstyrelsen har politianmeldt en række virksomheder, fordi de ikke har opdateret indlægssedlen om gravide og ammendes brug af antidepressiv medicin af typen SSRI’er (selective serotonin reuptake inhibitors). Samtidig har styrelsen bedt virksomhederne om at tilbagekalde SSRI’ere med mangelfulde advarsler.
-
26. oktober 2011 | Opdateret 26. oktober 2011 /Godkendelse og kontrol
Ingen grund til bekymring for influenzavaccination
En enkelt batch af influenzavaccinen Preflucel er trukket tilbage fra det danske marked. Der er forbrugt 14 vacciner i Danmark, og alle resterende vacciner er tilbagekaldt fra markedet.
-
21. oktober 2011 /Godkendelse og kontrol
Meddelelser fra EMA om Advagraf® og hjertemedicin
Det europæiske lægemiddelagentur EMA har besluttet øjeblikkeligt at tilbagekalde nogle batcher af Advagraf® (tacrolimus) 0,5 mg depotkapsler fra apoteker og grossister i en række lande i EU. EMA har også set på, om der er en sammenhæng mellem brugen af blodtrykssænkende medicin af typen angiotensin II-receptor-antagonister og nye tilfælde af kræft. EMA's vurdering er, at mistanken om flere nye kræfttilfælde ikke holder.
-
7. oktober 2011 /Godkendelse og kontrol
EDQM har suspenderet Certificate of Suitability for det aktive stof Oxytetracycline
European Directorate for the Quality of Medicines and Healthcare (EDQM) har suspenderet CEP for det aktive stof Oxytetracycline.
-
3. oktober 2011 /Godkendelse og kontrol
Forslag til medlemmer af Farmakopénævnet
Lægemiddelstyrelsen søger forslag til medlemmer af Farmakopénævnet for perioden 1. januar 2012 til 31. december 2015. Alle kan stille forslag om, hvem der skal være medlem af Farmakopénævnet, herunder bringe sig selv i forslag. Forslag til medlemmer skal være Lægemiddelstyrelsen i hænde senest den 25. oktober 2011.
