Nyheder
-
30. juni 2011 /Bivirkninger og forsøg
Svensk undersøgelse forstærker mistanken om sammenhæng mellem pandemivaccinen Pandemrix® og søvnsygdommen narkolepsi hos børn og unge
Den svenske lægemiddelstyrelse har offentliggjort resultatet af en epidemiologisk undersøgelse, som styrker mistanken om, at der er en sammenhæng mellem søvnsygdommen narkolepsi hos børn og unge og vaccination med Pandemrix® mod influenza A(H1N1). Der er fortsat ingen kendte danske tilfælde af narkolepsi hos børn og unge vaccineret med Pandemrix.
-
30. juni 2011 /Priser og medicintilskud
Afgørelse om generelt tilskud til Targin®
Der er truffet afgørelse i sag om generelt tilskud til Targin®. Lægemidlet har fået generelt klausuleret tilskud fra den 11. juli 2011.
-
30. juni 2011 /Lovgivning
Flere læger skal søge tilladelse til at samarbejde med lægemiddelindustrien pr. 1. juli 2011
Læger og tandlæger skal søge tilladelse hos Lægemiddelstyrelsen, hvis de udskriver medicin til patienter i Danmark og samtidig ønsker at være tilknyttet, ansat i eller drive en lægemiddelvirksomhed. En ændring af apotekerloven pr. 1. juli 2011 betyder imidlertid, at ansøgningspligten fremover i visse tilfælde også omfatter ledende læger, som ikke udskriver medicin.
-
30. juni 2011 /Nyheder - diverse
Indikation, 30. juni 2011
Juni-udgaven af Lægemiddelstyrelsens nyhedsbrev Indikation er udkommet. I nyhedsbrevet kan du læse om ændringer af lægemiddelloven.
-
29. juni 2011 /Bivirkninger og forsøg
Problemer med udsendelse af kvittering (ACK) på bivirkningsrapporter fra virksomheder
Lægemiddelstyrelsen havde netværksproblemer onsdag den 15. juni 2011. Konsekvensen var, at et meget stort antal bivirkningsrapporter fejlede i vores gateway til EudraVigilance. Som en følge af vores problemer med gateway’en har der desværre ophobet sig et betydeligt antal rapporter (backlog). Der må derfor påregnes forsinkelse på udsendelse af kvitteringer (ACK's). Vi håber på, at få normaliseret situationen i løbet af weekenden.
-
28. juni 2011 /Priser og medicintilskud
Vejledende kriterier for enkelttilskud til hjerte-karlægemidler og mavesårsmidler
Lægemiddelstyrelsen har i samarbejde med Medicintilskudsnævnet udarbejdet vejledende kriterier for enkelttilskud til angiotensin-II antagonister og reninhæmmeren aliskiren (hjerte-karlægemidler) og protonpumpehæmmerne esomeprazol og rabeprazol (mavesårsmidler).
-
28. juni 2011 /Priser og medicintilskud
Afgørelse om fremtidig tilskudsstatus for lægemidler i ATC-gruppe C05 (vasoprotectiva)
Lægemiddelstyrelsen har den 27. juni 2011 truffet afgørelse om fremtidig tilskudsstatus for lægemidler i ATC-gruppe C05 (vasoprotectiva). Lægemidlerne vil fortsat ikke have generelt tilskud.
-
23. juni 2011 /Bivirkninger og forsøg
Behov for yderligere vurdering af risikoen ved diabetesmedicin
Den europæiske videnskabelige komité for medicin til mennesker, CHMP, har de sidste par dage hastebehandlet resultatet af en ny fransk undersøgelse. Undersøgelsen har vist en let øget risiko for blærekræft for diabetespatienter, som har fået diabetesmedicin med pioglitazon. CHMP har dog ikke endeligt kunnet fastslå en øget risiko. Derfor anbefaler Lægemiddelstyrelsen, at danskere fortsætter deres behandling med pioglitazon (indgår i diabetesmedicinen Actos®).
-
23. juni 2011 /Nyheder - diverse
Fertilitetsmedicin udvundet af urin er fortsat sikker
Lægemiddelstyrelsen er blevet bekendt med en nylig omtale på Facebook af fund af prioner (naturligt forekommende proteiner) i urinbaseret fertilitetsmedicin samt diskussion af medicinens sikkerhed. Lægemiddelstyrelsen vil gerne oplyse om, at de prioner i urinbaseret fertilitetsmedicin, som vi henviser til i en meddelelse fra 2. maj 2011, ikke har kunnet sættes i forbindelse med sygdomme - inkl. hjernesygdommen Creutzfeldt-Jakobs sygdom.
-
23. juni 2011 /Bivirkninger og forsøg
Fejl i dateringen og antallet af bivirkningsrapporter
Lægemiddelstyrelsen havde netværksproblemer onsdag den 15. juni 2011. Konsekvensen var, at et meget stort antal bivirkningsrapporter fejlede i vores gateway til EudraVigilance.
-
21. juni 2011 /Detail- og nethandel
Ledig bevilling til Odense Albani Apotek
Bevillingen til at drive Odense Albani Apotek er ledig pr. 1. april 2012. Bevillingen er opslået ledig efter Lov om apoteksvirksomhed § 15, stk. 1.
-
21. juni 2011 /Priser og medicintilskud
Udviklingen i forbruget af hjertekarlægemidler fra december 2008 til marts 2011
Nye patienter sættes i langt højere grad i behandling med de billigere hjerte-karlægemidler, som fortsat har generelt tilskud efter den 15. november 2010. Også mange allerede behandlede patienter er skiftet over til den billigere behandling. Det viser de seneste tal vedrørende udviklingen i forbruget af hjerte-kar-lægemidler.
-
21. juni 2011 /Bivirkninger og forsøg
Ændringer til vejledning om kliniske forsøg med mennesker
I Lægemiddelstyrelsens sektion for kliniske forsøg har vi gennemgået ca. 30 forskerinitierede ansøgninger om tilladelse til udførelse af lægemiddelforsøg indsendt i 2010. Gennemgangen er foretaget for at vurdere behovet for forbedret vejledning.
-
21. juni 2011 /Detail- og nethandel
Udenlandsk uddannede farmaceuter og farmakonomer kan deltage i EU-konkurrence
I Lægemiddelstyrelsen vurderer vi udenlandske farmaceut- og farmakonomuddannelser, når det drejer sig om at få tilladelse til at arbejde på et dansk apotek. Kommissionen og det kommende polske EU-formandskab efterlyser netop nu historier fra det virkelige liv fra borgere, der har erfaringer med fx at bo og arbejde i udlandet.
-
20. juni 2011 /Produktinfo
Advarsel mod det selvbrunende produkt Melanotan
Lægemiddelstyrelsen advarer igen mod det ulovlige produkt Melanotan, fordi virkningen ikke er dokumenteret, og fordi der mangler undersøgelser af eventuelle bivirkninger. Lægemiddelstyrelsen opfordrer personer, som bruger Melanotan, til at stoppe og eventuelt kontakte egen læge.
-
11. juni 2011 | Opdateret 17. juni 2011 /Bivirkninger og forsøg
Risiko for venøs thromboemboli (blodpropper) ved brug af 4. generations p-piller
Kvinder, som anvender 4. generations p-piller bør læse og følge vejledningen i den medfølgende indlægsseddel og kontakte egen læge, hvis de er i tvivl om behandlingen.
-
16. juni 2011 /Produktinfo
Advarsel mod det farlige gigtmiddel Beline Capsules
Lægemiddelstyrelsen advarer kraftigt mod at indtage gigtmidlet Beline Capsules. Det sker på baggrund af analyser foretaget af Lægemiddelstyrelsen og Läkemedelsverket i Sverige.
-
16. juni 2011 /Bivirkninger og forsøg
Problemer med udsendelse af bivirkningsrapporter og kvitteringer (ACK) den 15.-16. juni
I forbindelse med en oprydning af fejlede bivirkningsrapporter om morgenen torsdag den 16. juni 2011, kan der være sket det, at nogle rapporter er blevet fremsendt mere end en gang.
-
16. juni 2011 /Bivirkninger og forsøg
Risiko for hjertemisdannelser hos børn af mødre behandlet med antidepressiv medicin af typen SSRI
Epidemiologiske studier har vist en let forøget risiko for misdannelser i hjertekarsystemet hos nyfødte, hvis mødre har taget antidepressive midler med fluoxetin eller paroxetin i starten af graviditeten. Desuden har Lægemiddelstyrelsen modtaget enkelte indberetninger om samme type misdannelser ved behandling med citalopram og sertralin. Læger opfordres til at følge de nuværende restriktive anbefalinger og nøje afveje fordele mod ulemper ved brug af antidepressiva til gravide samt foretage eventuel ordination i samråd med relevante specialister på området (psykiater og/eller obstetriker).
-
16. juni 2011 /Nyheder - diverse
Nyt Om Bivirkninger 16. juni 2011
I denne udgave af Nyt Om Bivirkninger kan du blandt andet læse, at kontraindikation er fjernet for Velcade® (bortezomib), der bruges til behandling af myelomatose.
