Veterinære lægemidler dækker al medicin til dyr, både medicin i håndkøb og på recept.
Vi godkender veterinære lægemidler og stiller krav på en række områder:
- fremstillingsprocessen skal leve op til gældende standarder
- kvaliteten af lægemidlerne skal være i orden
- lægemidlerne skal være sikre at anvende
- virkningen skal være tilfredsstillende
- miljøbelastningen skal være mindst mulig
- veterinære lægemidler må kun fremstilles på virksomheder, hvor der løbende føres tilsyn af lægemiddelmyndighederne.
Regler for produktion, import, salg, udlevering og brug af medicin til dyr
Medicin til dyr hører under lægemiddelloven
Medicin til dyr bliver reguleret efter lægemiddelloven. Det gælder også medicin til fx akvariefisk eller andre hobbydyr.
Produkter til dyr bliver kategoriseret som medicin, hvis de er omfattet af definitionen i lægemiddellovens § 2 – det vil sige:
- hvis produkterne enten skal bruges til at forebygge eller behandle sygdom
- og/eller hvis de har en lægemiddelvirkning.
Det kan fx være produkter, der indeholder antibiotiske eller antiparasitære midler, og som skal behandle infektioner hos dyr.
Kontakt Sundhedsstyrelsen, hvis du er i tvivl om, hvorvidt et produkt er medicin
Sundhedsstyrelsen er den ansvarlige myndighed på medicinområdet. Vi hjælper derfor gerne med en vurdering af, hvorvidt et konkret produkt er medicin. Både producenter, forhandlere og forbrugere kan spørge os til råds:
-
Skelnen mellem lægemidler og andre produkter
Salg eller udlevering af medicin kræver en markedsføringstilladelse
Medicin skal have en markedsføringstilladelse (lægemiddellovens § 7), for at en virksomhed må sælge eller udlevere den i Danmark.
En markedsføringstilladelse er dyrenes, miljøets samt forbrugerens sikkerhed for, at produktets kvalitet, sikkerhed (for patient, bruger og miljøet) og effekt er vurderet.
Markedsføringstilladelsen er også en sikkerhed for, at der er et acceptabelt forhold mellem de eventuelle bivirkninger, man kan risikere at få af medicinen, og den virkning medicinen har:
-
Godkendelse af lægemidler
Produktresumeer
-
Produktresumeer for veterinære lægemidler der må markedsføres i Danmark (produktresume.dk)
-
Produktresumeer for veterinære lægemidler medccentralt udstedt markedsføringstilladelse (EMAs hjemmeside).
Produktion, import og salg af medicin kræver en virksomhedsgodkendelse
En virksomhed skal have en såkaldt § 39-tilladelse fra Sundhedsstyrelsen for at kunne producere, importere eller sælge medicin i Danmark. Det følger af lægemiddellovens § 39:
-
Virksomhedstilladelse
-
Anmeldelse af omgang m.v. med veterinærmedicinske stoffer
Pligt til at behandle syge dyr/fisk
I Danmark skal man holde og behandle dyr forsvarligt. Det vil bl.a. sige, at man skal behandle sine dyr, hvis de er syge (jvf. Dyreværnsloven).
Fisk, der fx har infektionssygdomme, skal typisk have antibiotika, som dræber de bakterier, der er årsag til infektionen. Det er kun dyrlæger, der kan afklare, hvilken bakterietype en sygdom skyldes, samt skrive recept på det bedst egnede antibiotikum:
-
Fødevarestyrelsen: Dyr
-
Fødevarestyrelsen: Dyr - Fisk og akvakultur
-
Retsinformation.dk: Bekendtgørelse af dyreværnsloven
Særlig udlevering hvis der ikke findes en godkendt medicin
For at undgå uacceptable lidelser hos dyr kan en dyrlæge undtagelsesvist (under direkte personlige ansvar) bruge, udlevere eller ordinere en medicin, som ikke er markedsført. Det er muligt, hvis der ikke findes anden godkendt medicin i Danmark til en konkret sygdom eller lidelse.
-
Ansøgning om udleveringstilladelse - veterinær
Regler for privates køb af medicin i udlandet
Nogle virksomheder i udlandet sælger medicin til dyr over nettet. Det er dog ikke tilladt for privatpersoner at tage medicin til brug for dyr med ind i Danmark eller at bestille det fra udlandet:
Indførsel af medicin til Danmark
Bivirkninger
-
Bivirkninger hos dyr
Kliniske forsøg
Ansøgning om kliniske forsøg med dyr