Biller, der triller komøg, øger medicinsikkerheden

8. juli 2011, Opdateret 5. marts 2012

Små biller indgår i en testpakke, nogle medicinproducenterne skal forholde sig til, inden deres produkter godkendes. Lægemiddelstyrelsen er med til at finde en formel for, hvordan billerne kan bruges bedre til at vurdere miljørisici.

En billeart, kaldet skarabæen, havde nok sin storhedstid, da den i det gamle Ægypten blev anset for at være et guddommeligt symbol. Skarabæbillen var nemlig skrifttegnet for den gud, der om morgenen rullede solen op i øst.

Ideen var opstået, fordi skarabæernes naturlige adfærd er at trille rundt med kugler, der kan være flere gange større end dem selv. Kuglernes runde form fik ægypterne til at forbinde dem med solen, og skarabæerne var så populære, at de hyppigt optrådte på amuletter og segl.

Billebarnevogn af komøg

Det er dog ikke en miniudgave af solen, skarabæbillerne ruller rundt med. Derimod er kuglen en kombination af en velbeskyttet barnevogn og en madpakke, der primært består af dyreekskrementer.

Ikke bare udgør kuglen et fødelager for skarabæen selv. Inde i disse kugler lægger hunbillerne også deres æg, der med tiden bliver til larver, der vokser sig store, imens de mæsker sig i ekskrementbolden.

I Lægemiddelstyrelsen er vores opmærksomhed faldet på den særprægede bille som et ideelt insekt at anvende i test. Den kan nemlig bruges, når man for eksempel vil kontrollere om, der er fare for, at medicin mod indvoldsorme på vejen gennem en kos mange maver omdannes til skadelige reststoffer.

Leder af veterinærmedicinsk sektion i Lægemiddelstyrelsen, dyrlæge Asbjørn Brandt, fortæller om baggrunden for projektet:

”Det kræver ikke meget biologisk fantasi at se, at skarabæen vil være god at teste på. Men fra at have sagt det – og så til rent faktisk at kunne gøre det – der er en himmel til forskel”, siger han.

Billen kom i 2010 på dagsordenen i en europæisk arbejdsgruppe med repræsentanter fra mange landes lægemiddelmyndigheder. Men selv om alle var enige om, at skarabæen havde et godt potentiale som testinsekt, vidste ingen præcis, hvordan man skulle gøre.

Søger konstant bedre testmetoder

”Problemet er, at mange ormemidler ved vores nuværende metoder til risikovurdering stort set altid ender med at blive klassificeret som potentielt miljøskadelige. Derfor har vi behov for at raffinere vores risikovurdering”, forklarer Asbjørn Brandt.

Derfor arbejder Lægemiddelstyrelsen nu sammen med Danmarks Miljøundersøgelser om at udvikle en simpel computermodel til formålet, så de europæiske myndigheder fremover står bedre rustet i deres miljøvurdering.

Asbjørn Brandt forklarer: ”Vi har allerede nogle rigtig gode testmetoder. Men vi bliver nødt til at forfine dem hele tiden, fordi de lægemidler, vi har i dag, forhåbentligt er bedre end dem, vi havde tidligere. Det gælder ikke kun på den ene parameter, at de helbreder dig og mig – men også at de er mere sikre i alle mulige andre henseender”, siger han.

Asbjørn Brandt fremhæver, at det bliver stadig vigtigere at have styr på, hvor mange reststoffer fra medicin der slipper ud i naturen, fordi vi bliver flere og flere mennesker på jorden, der bruger medicinalprodukter.

Menneskehedens størrelse har for længst overskredet det niveau, hvor alle reststofferne kan absorberes problemfrit i miljøet, fremhæver han:

”Den overkapacitet, der lå i naturen i gamle dage, den eksisterer ikke mere. Så det er både vigtigt, at vi på den ene side ikke forhindrer nye lægemidler i at blive markedsført – men også på den anden side, at vi ikke tillader dem, uden at vi først foretager en grundig risikovurdering”.

Fik du svar på dine spørgsmål?

Beskriv, hvordan vi kan forbedre hjemmesiden.