Mange dyreforsøg på vej ind i historiebøgerne

8. juli 2011, Opdateret 5. marts 2012

2010 bød på det største fremskridt mod at minimere behovet for dyreforsøg inden for medicinproduktion i en generation.

Det skyldes, at lægemiddelmyndighederne i Europa er gået i gang med at revidere standarderne for, hvordan medicin skal tjekkes og testes. Målet er at skære alle overflødige forsøg væk.
 
I Lægemiddelstyrelsen fortæller ekspert i forsøg på dyr, dyrlæge Ellen-Margrethe Vestergaard: ”Det er den største ændring i 20 år, og det er banebrydende”, siger hun.

Den banebrydende nyhed er, at det er lykkedes lægemiddelmyndighederne i Europa at få medicinalvirksomhederne til at sænke paraderne og dele deres viden.

Perspektivet er, at man i fremtiden for eksempel vil kunne teste vacciners effektivitet på cellekulturer i plexiglas i stedet for at skulle teste dem på dyr som mus og marsvin.

Dyreforsøg tidligere uundgåelige

Dyreforsøg har historisk set været en uundgåelig, fast del af produktionen af lægemidler til både dyr og mennesker. De har været nødvendige for at sikre, at kvaliteten af lægemidler ikke svinger og altid er i orden.

Eksempelvis kræver en række lande, at hver gang en ny ladning vaccine mod hundegalskab bliver produceret, skal den testes med stikprøver på levende dyr. Disse dyr har typisk været hvide laboratoriemus.

Ellen-Margrethe Vestergaard fortæller om processen: ”Du har simpelthen med en kanyle skudt virussen ind i hjernen på mus og set, om de har overlevet eller ej.”

Døde musene umiddelbart efter, konkluderende man, at vaccinen ikke virkede.

Men i fremtiden vil man blandt andet kunne tage en blodprøve fra musene for at tjekke, om de har udviklet de rigtige antistoffer eller ej.

Nye metoder mere præcise

Lægemiddelstyrelsens ekspert i vacciner til dyr, Peer Lyng Frandsen, forsikrer, at de nye metoder ikke vil give køb på sikkerheden, snarere omvendt:

”Det vil faktisk være meget mere præcise metoder”, fortæller han og understreger, at udførslen af den slags dyreforsøg er noget, som alle gerne vil slippe for. Han har i de seneste fem år været med i processen, der førte til gennembruddet i december 2010.

Det revolutionerende var, at medicinalvirksomhederne gik med til at dele af deres viden, så overflødige dyreforsøg kan undgås.

Problemet havde nemlig indtil da været, at Peer Lyng Frandsen og hans kollegaer godt nok sad med ansvaret for, at lave reglerne for hvordan for eksempel en vaccine mod hundegalskab skulle testes, før den kom på markedet.

Men samtidig var det reelt de ansatte i industrien, der havde den dybeste viden om sygdommene, fordi de sad med blandt andet patenterne. En viden, virksomhederne ikke ville dele med andre.

Først da sagen kom op på et meget højt niveau, og EU-kommissionen begyndte at presse hårdt på for at få medicinalindustrien og de europæiske styrelser til at samarbejde, skete der noget, husker Peer Lyng Frandsen:

”Vi fik simpelthen vredet armen om på ryggen,” formulerer han processen, der resulterede i, at virksomhederne gik med til at dele den viden, de ellers har holdt sig selv.

Udstyret med denne nye informationskilde er Lægemiddelstyrelsen i Danmark, som en del af et internationalt samarbejde kaldet den europæiske farmakope, gået i gang med at opdatere standarderne for, om der absolut skal laves dyreforsøg som en fast del af kvalitetstjekket i produktionen af lægemidler.

”Perspektiverne er meget gode,” fortæller Peer Lyng Frandsen, og Ellen Magrethe Vestergaard har også store forventninger til arbejdet. Hun understreger, at selv i de tilfælde hvor dyreforsøg ikke erstattes af andre metoder, vil de nye standarder for produktionen af lægemidler alligevel minimere dyrs eventuelle lidelser:

”Jeg kan love dig, at de dyr, der fremover vil blive anvendt, er dyr, hvor vi vil få nyttig information ud af forsøget. De vil ikke blive brugt forgæves”, siger hun.

Hvid mus holdt med plastikhandske

Illustrationsfoto: colourbox.dk

Fik du svar på dine spørgsmål?

Beskriv, hvordan vi kan forbedre hjemmesiden.