Del
Kliniske forsøg - spørgsmål og svar
Hvilke kliniske forsøg skal Sundhedsstyrelsen give tilladelse til?
Vi skal give tilladelse til kliniske forsøg med lægemidler og medicinsk udstyr, der ikke er CE mærket (se venligst www.medicinskudstyr.dk).
Hvad er et klinisk forsøg med et lægemiddel?
Et klinisk forsøg defineres som ethvert forsøg på mennesker, der har til formål at:
- Afdække eller efterprøve de kliniske, farmakologiske og/eller andre farmakodynamiske virkninger af et eller flere forsøgslægemidler og/eller
- Identificere bivirkninger ved et eller flere forsøgslægemidler og/eller
- Undersøge absorption, distribution, metabolisme og udskillelse af et eller flere forsøgslægemidler og/eller
- Vurdere sikkerhed og effekt.
Der skal søges om tilladelse til disse forsøg hos Sundhedsstyrelsen.
Hvad er et non-interventionsforsøg (ikke-interventionsforsøg)?
Der er tale om et non-interventionsforsøg, når:
- Lægemidlet eller lægemidlerne i undersøgelsen ordineres som normalt i overensstemmelse med betingelserne i markedsføringstilladelsen
- Beslutningen om at ordinere det pågældende lægemiddel er klart adskilt fra beslutningen om at inkludere patienten i undersøgelsen
- Selve behandlingen ikke sker i henhold til en forsøgsprotokol, men følger almindelig praksis
- Der ikke foretages ekstra diagnostiske eller kontrolmæssige procedurer (spørgeskemaer anses i Danmark ikke som ekstra procedurer)
- Der skal anvendes epidemiologiske metoder til at analysere de indsamlede data.
Der henvises endvidere til Kommissionens spørgsmål og svar: http://ec.europa.eu/health/files/eudralex/vol-10/vol10_chap5_v6.pdf – se Annex: Decision tree.
Non-interventionsforsøg skal ikke anmeldes til Sundhedsstyrelsen.
Hvad er et værktøjsforsøg?
Et studie hvor:
- Lægemidlet alene benyttes til at fremkalde en kendt og for det pågældende lægemiddel veldokumenteret virkning eller til at afklare fysiologiske mekanismer
- Forsøget ikke har et egentligt lægemiddelformål
- Der ikke indsamles data vedrørende lægemidlets farmakodynamik eller -kinetik.
- Værktøjsforsøg skal ikke anmeldes til Sundhedsstyrelsen.
Skal jeg anmelde non-interventionsforsøg og værktøjsforsøg til Sundhedsstyrelsen?
Nej, non-interventionsforsøg og værktøjsforsøg er ikke omfattet af ansøgningspligten i lov om lægemidler.
Kan jeg få en vurdering af, om Sundhedsstyrelsen skal give tilladelse til et specifikt forsøg?
Ja, hvis der er tvivl om, hvorvidt et klinisk forsøg skal anmeldes til Sundhedsstyrelsen, kan du sende en forespørgsel om ansøgningspligten.
Forespørgslen skal indeholde protokollen for forsøget og data om det præparat, der ønskes undersøgt. Hvis protokollen ikke er færdig, kan vi vurdere det ud fra en synopsis, hvor formål, effektmål og beskrivelse af hvordan de opnås, skal fremgå.
Hvis der er tvivl om, hvorvidt stoffet, der skal afprøves, er et lægemiddel eller ej, kan du hente hjælp her: Skelnen mellem lægemidler og andre produkter.
Hvad er et PASS studie?
Et PASS studie (Post Authorisation Safety Study) er en sikkerhedsundersøgelse efter markedsføring.
Det er en farmakoepidemiologisk undersøgelse eller et klinisk forsøg, der udføres i overensstemmelse med betingelserne i markedsføringstilladelsen, og som gennemføres med henblik på at identificere eller kvantificere en sikkerhedsrisiko i forbindelse med et godkendt lægemiddel.
Et PASS studie kan både være et non-interventionsstudie og et interventionsstudie.
Skal jeg anmelde PASS studier til Sundhedsstyrelsen?
Det kommer an på, om PASS studiet er et non-interventions- eller et interventionsstudie. Du skal anmelde interventionsstudier til Sundhedsstyrelsen, hvorimod non-interventionsstudier ikke er omfattet af denne ansøgningspligt.
Hvor mange eksemplarer af anmeldelsen skal Sundhedsstyrelsen modtage?
Vi skal kun modtage ét eksemplar.
Se endvidere checkliste for ansøgninger: Vejledning til ansøgning om tilladelse til kliniske forsøg med lægemidler på mennesker - bilag 10 – klik på bilag 10.
Hvilke typer antikonception/prævention anser Sundhedsstyrelsen som sikre i kliniske forsøg?
Vi anerkender følgende svangerskabsforebyggende midler som sikker antikonception/prævention i forbindelse med lægemiddelforsøg: Spiral eller hormonel antikonception (p-piller, implantat, transdermal depotplastre, vaginalring eller depotinjektion).
I visse tilfælde kan steril fast partner eller brug af dobbeltbarriere accepteres. Dette forudsætter en gyldig begrundelse i særlige forhold omkring forsøgsdesign, præparatkarakteristika og/eller patientpopulationen. Ved dobbeltbarriere forstås kondom kombineret med pessar.
Læs mere: Vejledning til ansøgning om tilladelse til kliniske forsøg med lægemidler på mennesker - se 5.1. Antikonception.
Hvad skal fuldmagten give adgang til og hvor længe gælder den?
I fuldmagten skal forsøgspersonen give adgang til hele sin patientjournal i en specifikt defineret årrække. Der skal gives fuldmagt til Sundhedsstyrelsens GCP-inspektører og repræsentanter fra Sponsor og Monitor, da de skal have adgang til at verificere, at forsøgspersonens rettigheder er overholdt, og at data er korrekt registreret.
Hvis data fra forsøget forventes at blive anvendt til godkendelse af et lægemiddel, er det endvidere relevant at give adgang til udenlandske lægemiddelmyndigheder. Samtidig skal det antal år, hvor der gives adgang til patientens journal, tage hensyn til den forventede tid, der går frem til godkendelse.
Vi gør opmærksom på følgende minimumskrav vedrørende fuldmagtserklæringen:
Det skal tydeligt fremtræde af overskrift eller underoverskrift, at der er tale om en fuldmagtserklæring.
Ordlyden "Jeg giver fuldmagt til..." skal anvendes. Sproglige formuleringer som "Jeg giver tilladelse til..." eller "Jeg er informeret om..." accepteres således ikke.
Sundhedsstyrelsen skal fremgå som en af de institutioner, der gives fuldmagt til.
Fuldmagten skal vedrøre hele patientjournalen. Adgang til journalen må således ikke være begrænset til dele eller relevante afsnit af journalen.
Det skal fremgå, at adgang til patientjournalen gælder under og efter forsøget i en periode op til minimum 5 år efter forsøgets afslutning. Der skal angives både en periode og et antal år.
Fuldmagtserklæringen kan indgå som en del af samtykkeerklæringen, men vi anbefaler, at samtykkeerklæring og fuldmagtserklæring er to separate dokumenter.
Læs mere: Vejledning til ansøgning om tilladelse til kliniske forsøg med lægemidler på mennesker - se 5.1. Antikonception.
Accepterer Sundhedsstyrelsen afvigelser i forhold til protokollen (waivers)?
Nej, vi accepterer ikke afvigelser fra protokollen (waivers).
Hvornår er en revideret Investigators Brochure et substantial amendment?
Kun i de tilfælde hvor risk-benefit vurderingen ændres.
Yderligere beskrivelse af hvad Investigators Brochure skal indeholde, kan du finde her: Investigators Brochure.
Hvilke ændringer er væsentlige (substantial amendments)?
Se vores liste over 'hvilke ændringer der anses som væsentlige': Ændringer til kliniske forsøg.
Er komparator et forsøgslægemiddel?
Ja.
Se også Kommissionens spørgsmål og svar, spørgsmål 1.3. via følgende link:
http://ec.europa.eu/health/files/eudralex/vol-10/vol10_chap5_v6.pdf.
Hvornår kan det accepteres, at baggrundsmedicin ikke er forsøgsmedicin?
Baggrundsmedicin vil ikke blive opfattet som forsøgsmedicin, når følgende kriterier er opfyldt:
- Forsøgets formål er ikke at samle information vedrørende baggrundsmedicinen eller kombinationen af baggrundsmedicinen og andre forsøgslægemidler i protokollen
- Protokollen stiller ikke specifikke krav til baggrundsbehandlingen, udover at det skal administreres til alle forsøgspersoner i kombination med forsøgslægemidlet inklusiv komparator
- Protokollen definerer baggrundsmedicinen uden at kræve, at et specifikt varemærke anvendes
- Baggrundsmedicinen er standardbehandling i Danmark, og er den behandling, forsøgspersonerne ville få tilbudt, hvis de valgte ikke at deltage i forsøget.
Læs mere: http://ec.europa.eu/health/files/eudralex/vol-10/guidance-on-imp_nimp_04-2007_en.pdf.
Hvor tit skal jeg sende en rapport inkl. en liste over alvorlige bivirkninger til Sundhedsstyrelsen?
Én gang årligt i hele forsøgsperioden skal du sende en liste over alle alvorligt formodede bivirkninger og en rapport over forsøgspersonernes sikkerhed.
Hvad er VHP?
VHP (Voluntary Harmonisation Procedure (frivillig harmoniseret procedure)) er en procedure, hvor det er muligt at opnå en koordineret videnskabelig vurdering af en ansøgning om tilladelse til et klinisk forsøg, som skal foregå i flere europæiske lande.
Hvad er en SUSAR?
Suspected Unexpected Serious Adverse Reaction – oversat: uventet og alvorlig formodet bivirkning. SUSAR skal rapporteres omgående til Sundhedsstyrelsen.
For at en bivirkning opfylder kravet til indberetning (SUSAR), skal bivirkningen være alvorlig, dvs. resultere i død, være livstruende, medføre hospitalsindlæggelse eller forlængelse af hospitalsophold, resultere i betydelig eller vedvarende invaliditet eller uarbejdsdygtighed eller føre til en medfødt anomali eller misdannelse.
Endvidere skal bivirkningen være relateret til forsøgslægemidlet. Det vil med andre ord sige, at der formodes at være en kausal sammenhæng mellem indtagelse af lægemidlet og den opståede bivirkning. Både investigator og sponsor skal vurdere kausalitet.
Sponsor må da ikke underkende investigators vurdering, hvorfor rapporter, hvor sponsor ikke er enig med investigator, alligevel skal rapporteres. Bivirkningen skal være uventet, hvilket vil sige en bivirkning, hvis karakter eller alvor ikke stemmer overens med produktoplysningerne (fx Investigators Brochure for et ikke-godkendt forsøgslægemiddel eller produktresuméet, hvis der er tale om et godkendt lægemiddel).
Hvis der er tale om et blindet forsøg, skal vurderingen af bivirkningen foretages inden afblinding, men data skal afblindes inden rapportering til Sundhedsstyrelsen.
Hvordan skal jeg sende SUSARs til Sundhedsstyrelsen?
Se venligst: Indberetning af bivirkninger ved kliniske forsøg
Hvis du rapporterer elektronisk: http://www.laegemiddelstyrelsen.dk/1024/visLSArtikel.asp?artikelID=6182.
Hvordan kan jeg som non-kommerciel sponsor rapportere SUSARs, når jeg ikke har adgang til EudraVigilance?
Ved evt. SUSAR opfordrer vi til at benytte e-blanket ved rapportering til Sundhedsstyrelsen: Indberetning af mistænkte uventede og alvorlige bivirkninger (SUSAR) set i kliniske forsøg (e-blanket.)
Sundhedsstyrelsen sørger for at rapportere den fremsendte SUSAR til EudraVigilance, så den indgår i de samlede europæiske bivirkningsdata for præparatet.
Hvilken dokumentation skal jeg indsende, når jeg importerer lægemidler fra lande uden for EU?
Vi henviser til skema for "Dokumentation for god fremstillingspraksis (GMP) og kvalitet af forsøgslægemidler ved ansøgning om kliniske forsøg i Danmark" samt skema for "Erklæring fra sagkyndig person".
Hvordan kan jeg få videnskabelig vejledning til udvikling af et produkt/lægemiddel?
Du kan få vejledning af Sundhedsstyrelsen, såkaldt scientific advice. Dette er gratis.
Læs mere: Rådgivning om udvikling af lægemidler (scientific advice).
