Udskriv Print Share Del #MISSING TRANSLATION: PageBar.SendToFriendTooltip# E-mail Stor skriftstørrelseNormal skriftstørrelseLille skriftstørrelse

Udenlandsk apotekspersonale

Farmaceuter

Personer med en udenlandsk farmaceutuddannelse skal søge Sundhedsstyrelsen om en tilladelse, hvis de ønsker at arbejde på et dansk apotek eller sygehusapotek jf. apotekerlovens § 36, stk. 2.

Der gælder forskellige regler afhængigt af, hvor ansøgeren er statsborger, og hvor uddannelsen er gennemført.

Du kan læse mere om reglerne i vejledningen til farmaceuter uddannet i udlandet, der ønsker at tage ansættelse på et dansk apotek eller sygehusapotek (se boksen til højre). Vejledningen indeholder også oplysninger om, hvem der skal modtage ansøgningen, krav til ansøgningens indhold samt oplysninger om sprogkrav, supplerende krav m.v.

Farmakonomer

Personer med en udenlandsk farmakonomuddannelse skal søge Sundhedsstyrelsen om en tilladelse, hvis de ønsker at arbejde på et dansk apotek eller sygehusapotek jf. apotekerlovens § 36, stk. 2.

Der gælder forskellige regler afhængigt af, hvor ansøgeren er statsborger, og hvor uddannelsen er gennemført.

Du kan kontakte Sundhedsstyrelsen for yderligere information om, hvilke dokumenter der skal fremsendes for at få foretaget en vurdering af, om din udenlandske uddannelse kan sidestilles med den uddannelse, som danske farmakonomer gennemgår.

Opdateret 26. marts 2012