Listen viser produkter, som Sundhedsstyrelsen har klassificeret som lægemidler efter 15. august 2006.
Tidligere indeholdt listen kun produkter, som Fødevarestyrelsens Kosttilskudsgruppe har sendt til Sundhedsstyrelsen siden efteråret 2004, og som Sundhedsstyrelsen derefter har vurderet som lægemidler.
Enhver forhandling af produkterne, vil kun være lovlig, såfremt lægemiddellovens bestemmelser følges. Da ingen af produkterne har markedsføringstilladelse her i landet, vil det være en overtrædelse af lægemiddellovens § 7 at forhandle produkterne.
Hvis Sundhedsstyrelsen bliver opmærksom på, at produkterne forhandles eller, at der reklameres for produkterne, vil vi rette henvendelse til den pågældende virksomhed, for at få salget og/eller reklameringen bragt til ophør.
En række virksomheder har klaget til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse over Sundhedsstyrelsens afgørelse. Produkterne er markeret med * på listen, hvis ministeriet har valgt at tillægge disse klager opsættende virkning. Sundhedsstyrelsens påbud til virksomheden om at stoppe salget er i disse tilfælde indtil videre suspenderet.