Fremover skal en organisation reelt forhandle medicinsk gas til brugere for at blive anset som en detailforhandler af medicinske gasser, der skal have en tilladelse efter lægemiddellovens § 39.
Slutbrugere kan købe gas uden tilladelse
Det betyder eksempelvis, at redningstjenester og sygehusenes tekniske afdelinger, som er slutbrugere af de medicinske gasser, derfor ikke længere behøver en tilladelse til detailforhandling af gas.
Dermed kan de fremover købe deres medicinske gasser fra en godkendt detailforhandler, uden selv at have en tilladelse.
Ændring letter administration
Baggrunden er, at vi pr. 1. februar 2012 ændrer praksis for, hvilke virksomheder der skal have en tilladelse til detailforhandling af medicinske gasser.
Vi ønsker med ændringen at lette administrationen for de mange redningstjenester og sygehuses tekniske afdelinger. Vi vil heller ikke komme ud og inspicere deres håndtering af medicinsk gas længere.
Ændringen udføres automatisk, og samtlige berørte parter er informeret direkte med brev.