Advarsler mod produkter

14. juli 2015

Vi bliver løbende opmærksomme på medicin, der ikke er godkendt, og som kan være farlig at anvende.

Det kan være produkter, som vi enten selv har analyseret, eller som vi har fået kendskab til gennem vores samarbejde med andre myndigheder, enten i Danmark eller i udlandet. Vi udsender løbende advarsler om disse produkter, og nedenfor kan du finde de advarsler, vi har udsendt.

Vi har dog ikke kendskab til alle produkter, og der kan derfor være anden ikke-godkendt medicin i omløb, som også er sundhedsfarlig, men som ikke fremgår af advarslerne.

Advarsler

  • Advarsel mod produktet Melanotan

    | 8. august 2008 |

    Lægemiddelstyrelsen er blevet opmærksom på produktet Melanotan, der sælges på internettet. Det markedsføres som et produkt, der giver øget pigmentering, så man bliver brun og får beskyttelse mod solens skadelige stråler, og således kan forebygge hudkræft. Denne virkning er imidlertid ikke dokumenteret.

  • Lægemiddelstyrelsen advarer mod slankemidlet Therma Power

    | 27. maj 2008 |

    Lægemiddelstyrelsen advarer på det kraftigste mod Rød Therma Power og lignende produkter med samme indhold og egenskaber. Rød Therma Power indeholder efedrin og er forbudt i Danmark.  Lægemiddelsty

  • Advarsel mod produktet Power 1 Walnut

    | 17. marts 2008 |

    Lægemiddelstyrelsen er blevet opmærksom på, at sundhedsmyndighederne i Singapore har beslaglagt store mængder af det ulovlige lægemiddel Power 1 Walnut, der er blevet solgt som et potensmiddel udelukkende indeholdende urter. En analyse af produktet har vist, at Power 1 Walnut indeholder de to aktive lægemiddelstoffer sildenafil og glibenclamid.

  • Lægemiddelstyrelsen advarer mod slankemidlet Therma Power

    | 30. januar 2008 |

    En mand i trediverne er død efter at have indtaget det ulovlige lægemiddel Therma Power med efedrin. Retsmedicinsk Institut i Århus har påvist, at manden havde et højt indhold af stoffet efedrin i blodet. Manden døde af en blodprop i hjertet.