XDenne side indeholder elementer som ikke er optimeret til mobil visning. Du kan klikke på linket nedenfor for at få vist siden i desktop-visning.
Desktop visning

Pharmacovigilance og inspektion - spørgsmål og svar

13. februar 2007, Opdateret 21. november 2013

Hvilke bekendtgørelser er grundlag for inspektion?

De gældende og væsentligste bekendtgørelser der inspiceres efter er Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bekendtgørelse om bivirkningsovervågning af lægemidler nr. 822 af 1. august 2012.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet: (Daværende Lægemiddelstyrelsen) Bekendtgørelse om krav til udformning af bivirknings-indberetninger og periodiske sikkerhedsopdateringer mv. nr. 1214 af 7. december 2005.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet: (Lægemiddelstyrelsen) Bekendtgørelse om indberetning af bivirkninger ved lægemidler mm. nr. 826 af 1. august 2012.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse: Bekendtgørelse om ikke-interventions-sikkerhedsundersøgelser Nr. 825 af 01/08/2012 EU forordning nr. 1235/2010 af 15. dec. 2010 med tilhørende implementeringsforordning nr. 520/2012 af 19. juni 2012.

Gældende udgaver af European Medicines Agency Good Pharmacovigilance Practices

Eudralex og Guidelines for pharmacovigilance for medicinal products for human and veterinary use Eudralex, Volume 9


Hvordan udvælges virksomheder til inspektion?

Lægemiddelstyrelsen foretager risiko baseret udvælgelse af virksomheder til rutineinspektion. 

Risikovurderingen omfatter bl.a.:

  • Oplysninger virksomhederne selv har givet til Lægemiddelstyrelsen på oplysningsskema
  • Information om kvalitet og rettidighed af indsendte bivirkningsrapporter, periodiske sikkerhedsopdateringer fra markedsføringstilladelsesindehavere, Risk Management Planer m.v. til Lægemiddelstyrelsen
  • Risikoprofilen af de markedsførte lægemidler herunder om de er omfattet af skærpet sikkerhedsovervågning
  • Inspektionsstatus, herunder hvornår markedsføringstilladelsesindehaveren (MAH) senest er blevet inspiceret og med hvilket resultat

Er der særlige fokusområder i forbindelse med inspektion?

I forbindelse med den nye pharmacovigilance lovgivning lægger Lægemiddelstyrelsen vægt på hvorvidt MAH har implementeret de nye regler, og i det omfang det ikke er sket – MAHs planer for implementering.


Hvad inspiceres ved en inspektion?

  • Pharmacovigilance system og tilknyttede kvalitetsstyringssytemer
  • Håndtering af bivirknings indberetninger(ICSRs)
  • Udarbejdelse af periodiske sikkerhedsopdateringer(PSURs)
  • Håndtering af bivirkningsinformation fra interventions og ikke-interventions kliniske forsøg (hvis det er relevant)
  • Signaldetektion og risikohåndtering


Hvor mange inspektioner er der foretaget?

Lægemiddelstyrelsen har indtil videre udført omkring 60 pharmacovigilance inspektioner. Nogle MAH’er inspiceret flere gange, andre er ikke inspiceret. Udover egentlige pharmacovigilanceinspektioner foretager styrelsen også inspektion af visse dele af MAHs pharmacovigilancesystem i forbindelse med andre inspektioner såsom GMP, GDP og GCP-inspektioner.


Hvad har været konklusionen på inspektionerne?

Stort set alle de inspicerede virksomheder har et pharmacovigilancesystem med tilhørende kvalitetssystem. Udfordringen er oftest at gennemføre løbende udvikling af systemet og dets brugere, i henhold til gældende krav. Der er dog set en mængde afvigelser fra lovgivning og guidelines, hvoraf de hyppigste og/eller vigtigste er nævnt herunder.


Hvilke hyppige/vigtige afvigelser har der været ved inspektion af kvalitetsstyringssystemerne?

  • Manglende, ufuldstændige, ukorrekte og forældede standardprocedurer (SOP'er)
  • Mangel på alle former for dokumentation, herunder dokumentationen for vigtige beslutninger
  • Afvigelser blev ikke håndteret i henhold til beskrivelse i afvigelsessystemet
  • Utilstrækkelig opfølgning af årsager til for sent indsendte bivirkningsindberetninger
  • Auditorer har ikke tilstrækkelig erfaring med lægemiddelovervågning og datterselskaber er ikke blevet auditeret

Hvilke hyppige/vigtige afvigelser har der været ved inspektion af faciliteter?

  • Der var utilstrækkelig adgangskontrol til arkiv
  • Arkiveringsperiode er ikke beskrevet i procedurer eller for kort
  • Det er ikke sikret, at MAH kan modtage indberetninger af bivirkninger m.m. 24/7
  • Der manglede sager i MAHs arkiv/database

Hvilke hyppige/vigtige afvigelser har der været ved inspektion af MAHs beskrivelse af bivirkningsovervågningssystemet også kaldet Detailed Description of the Pharmacovigilance System/Pharmacovigilance System Master File (DDPS/PSMF)?

  • Dokumenter mangler eller er ukomplette
  • Dokumentet reflekterer ikke det konkrete pharmacovigilancesystem
  • Annekser til PSMF er ukomplette, ikke vedligeholdt eller ikke leveret. Det gælder fx annekser om distributører, partnere, performance af systemet m.m.

Hvilke hyppige/vigtige afvigelser har der været ved inspektion af emnet ”organisation og personale”?

  • Den sagkyndige person ansvarlig for lægemiddelovervågning (QPPV) er utilstrækkeligt kvalificeret og/eller mangler overblik
  • Den sagkyndige person ansvarlig for lægemiddelovervågning (QPPV) har ikke adgang til en medicinsk uddannet person
  • Mangel på ressourcer til at sikre overholdelse af gældende lovgivning
  • Ikke alle medarbejdere er blevet trænet i lægemiddelovervågning
  • Træning ikke dokumenteret
  • Jobbeskrivelser og ansvarsområder var uklare
  • Der mangler dækning for kritiske funktioner ved afholdelse af ferie

Hvilke hyppige/vigtige afvigelser har der været ved inspektion af emnet ”dokumentation for bivirkninger”?

  • Bivirkningsrapporter behandles og rapporteres ikke i tide (alle niveauer)
  • Underrapportering overrapportering, fejlagtig rapportering
  • Ingen opfølgning udført for bivirkningsrapporter eller udført meget sent
  • Utilstrækkelige dublettjek
  • Utilstrækkelig evaluering af bivirkningsrapporter
  • Bivirkningsrapporter blev ikke indberettet elektronisk
  • Bivirkningsrapporter blev ikke rapporteret til alle relevante parter
  • Uforklarlige omklassificeringer bivirkningsrapporter
  • Forkert dag 0, forkert rapport type osv.
  • Manglende screening af virksomhedens hjemmesider
  • Manglende kvalitetskontrol på diverse bivirkningshåndterings aktiviteter, herunder bl.a. oversættelser

Hvilke hyppige/vigtige afvigelser har der været ved inspektion af emnet ”periodiske sikkerheds-opdateringer (PSUR’er)”?

  • PSUR’er var ikke blevet indsendt rettidigt
  • Indhold i PSUR’er var ikke i overensstemmelse med lovgivningen, f.eks. var der ikke konklusion om, at nye bivirkninger nødvendiggør ændring af produktresuméet.

Hvilke hyppige/vigtige afvigelser har der været ved inspektion af emnet ”vedligeholdelse af referencedokumentation”?

  • Der mangler procedurer og tidsfrister for indsendelse af safetyvariationer
  • Safetyvariationer er ikke blevet indsendt indenfor acceptable tidsfrister

Hvilke hyppige/vigtige afvigelser har der været ved inspektion af emnet ”Litteratursøgning”?

  • Litteratursøgning er ikke udført i henhold til lovkrav
  • Anvendte søgekriterier var ikke validerede

Hvilke hyppige/vigtige afvigelser har der været ved inspektion af emnet ”samarbejdsaftaler”?

  • Manglende kontrakter/aftaler
  • Kontrakter omfattede ikke informationsudveksling om bivirkninger og/eller tidsrammer for udveksling af information
  • Ansvarsfordelingen var uklar
  • Udveksling af information om bivirkninger sikrer ikke rettidig indberetning
  • Afstemning af bivirkningsoplysninger (rekonciliering) var ikke udført
  • Kontrakter sikrede ikke mulighed for audits

Hvilke hyppige/vigtige afvigelser har der været ved inspektion af emnet ”audits”?

  • Kontraktorganisationer/samarbejdspartnere var ikke blevet auditeret
  • Udførte audits havde ikke fokus på bivirknings overvågning
  • Pharmacovigilance var ikke omfattet af procedure for audits

Hvilke hyppige/vigtige afvigelser har der været ved inspektion af emnet ”elektroniske systemer”?

  • Systemer hvor det ikke er muligt at lave sporbarhed på ændringer (audit trail) anvendes til kritiske processer
  • Audit trail var ikke eller kun delvist læsbart
  • Systemer var ikke validerede eller der manglede dokumentation for validering
  • Der var forskelle på kildedata og data indtastet i database
  • Manglende afstemning af bivirkningsoplysninger (rekonciliering) mellem bivirkningsdatabasen og andre databaser (vedrørende fx reklamationer, medicinsk information, kliniske forsøg)
  • Der var manglende kvalitetskontrol af indtastede data
  • Der fandtes utilstrækkelig adgangskontrol til de elektroniske systemer

Fik du svar på dine spørgsmål?

Beskriv, hvordan vi kan forbedre hjemmesiden.