Liste over personer, der modtager økonomisk støtte fra virksomheder til fagrelevante aktiviteter i udlandet eller internationale fagrelevante kongresser og konferencer i Danmark

Opdateret 23. maj 2023

Nedenfor på denne side kan du se listen over offentliggjorte anmeldelser om økonomisk støtte fra en lægemiddelvirksomhed, medicovirksomhed eller virksomhed, der fremstiller, importerer eller distribuerer produkter uden et medicinsk formål til deltagelse i fagrelevante aktiviteter i udlandet eller internationale fagrelevante kongresser og konferencer i Danmark efter § 202 b i sundhedsloven og reklamebekendtgørelserne.  

Af listen fremgår personens navn, profession, erhvervsadresse og evt. autorisationsnummer. Vi gør opmærksom på, at autorisationsID ikke er en fortrolig eller privat oplysning. Sundhedspersoners autorisationsnummer er allerede tilgængelige for alle ved opslag i Autorisationsregistret. Disse oplysninger har til formål at sikre nem identifikation af sundhedspersonen.

Når du klikker på en person, folder oplysninger om, hvilke(n) virksomhed(er) personen modtager støtte fra, sig ud. Klikker du på et virksomhedsnavn fremgår det:

  • hvem der er arrangør af den fagrelevante aktivitet i udlandet eller internationale fagrelevante kongres og konference i Danmark (kun hvis det ikke er samme virksomhed, som den der yder økonomisk støtte)

  • hvilken aktivitet, der er tale om (information om den faglige aktivitet)

  • hvornår aktiviteten er afsluttet (dato for afslutning af den fagrelevante aktivitet)

Listen over tilknytninger efter 1. januar 2023

Anmeldelser og ansøgninger foretaget efter 1. januar 2023 vil fremgå af denne liste. (Listen opdateres en gang ugentligt) 

Liste med sundhedspersoners tilknytninger (opdateret 23. maj 2023)

Frem til den 1. august 2023 vil anmeldelser og ansøgninger være opdelt i 2 lister efter om det er indberettet før eller efter 1. januar 2023.  

Oplysninger om økonomisk støtte til deltagelse i fagrelevante aktiviteter i udlandet eller internationale fagrelevante kongresser og konferencer i Danmark slettes fra listen 2 år efter, at aktiviteten er afsluttet. 

Du kan søge i listen efter navn og virksomhed.

 
Navn:
Virksomhed:

Ingen resultater fundet!