Mobil visning

Meld en ændring om samarbejde med virksomhed

Opdateret 10. januar 2023

Ændringsanmodninger

Som fag- eller sundhedsperson skal du oplyse Lægemiddelstyrelsen om ændring i dit samarbejde med virksomheder (tilknytning) eller ændring i økonomisk støtte til deltagelse i fagrelevant aktivitet i udlandet.

Du skal meddele Lægemiddelstyrelsen om, at: 

  • en gældende tilknytning til en virksomhed ændrer sig, f.eks. datoer, honorar, mm.
  • du ønsker at erhverve yderligere værdipapirer eller anden ejerskab i en virksomhed, som du allerede har anmeldt eller har fået Lægemiddelstyrelsens tilladelse til
  • der sker ændringer i forbindelse med din modtagelse af økonomisk støtte til deltagelse i fagrelevante aktiviteter i udlandet

Vi vurderer alle ændringsanmodninger, og i visse tilfælde kan en ændring kræve en tilladelse. Vi retter oplysninger på listen om dig og dit samarbejde med virksomheden, hvis ændringen giver anledning til det.

Ændringer skal indsendes i en mail til Send en mail med angivelse af Indsendelses-ID (står i kvitteringsmailen på indsendelser efter 1. januar) eller sagsnummer, samt hvad der skal ændres.