Informationsmøde om GDP-vejledningen flytter til Crowne Plaza Copenhagen Towers
På grund af stor interesse til Sundhedsstyrelsens Informationsmøde om GDP-vejledningen, som afholdes mandag den 10. marts 2014 kl. 14:30 – 16:30, har Sundhedsstyrelsen besluttet at rykke mødet ud af huset.
Mødet afholdes i stedet:
Crowne Plaza Copenhagen TowersØrestads Boulevard 114-118
2300 København S
Hotellet ligger 200 meter fra Ørestad station og tæt ved afkørsel 19 Ørestad på Amagermotorvejen.
Baggrund for mødet
I september 2013 trådte den nye GDP-vejledning i kraft. Vejledningen er på mange områder mere detaljeret end den tidligere vejledning, og Sundhedsstyrelsen har for nylig offentliggjort en række spørgsmål og svar omhandlende God Distributions Praksis for engrosforhandling af lægemidler.
I forlængelse heraf vil Sundhedsstyrelsen gerne invitere interesserede til et informationsmøde, hvor vi sætter fokus på den nye GDP-vejledning. På mødet vil vi gennemgå de nye tiltag og vigtigste præciseringer på GDP-området.