Næsespray med binyrebarkhormon til børn gøres receptpligtige

2. december 2015

Lægemiddelstyrelsen ændrer pr. 7.december 2015 udleveringsbestemmelse for nasale glukokortikoider.

Der indføres receptpligt (udlevering B) for nasale glukokortikoider med indikation til børn under 18 år.

Samtidig ændres udleveringsbestemmelsen for nasale glukokortikoider, der kun er godkendt til voksne og som på nuværende tidspunkt har udleveringsbestemmelsen HA (apoteksforbeholdt håndkøb) til HA18 (apoteksforbeholdt håndkøb, må kun udleveres til personer over 18 år).

Nasale glukokortikoider bruges blandt andet til behandling af høfeber, allergi m.m.

Ændringen skyldes, at Lægemiddelstyrelsen er blevet bekendt med, at der er risiko for væksthæmning hos børn. Børn i behandling med nasale glukokortikoider skal derfor følges af en læge.”

Fik du svar på dine spørgsmål?

Beskriv, hvordan vi kan forbedre hjemmesiden. Vær opmærksom på, at vi ikke besvarer spørgsmål stillet via denne funktion.