Til læger og apoteker - Pregabalin KRKA og Pregabalin Orion må ikke udleveres mod smerter

26. juni 2015

På anmodning fra Warner-Lambert Company LLC og Pfizer ApS nedlagde Sø- og Handelsretten den 25. juni 2015 forbud mod, at apotekerne udleverer lægemidlet Pregabalin ”Krka” til behandling af indikationen neuropatiske smerte. Baggrunden herfor er, at Warner-Lambert Company LLC har patent på denne indikation. Forbuddet gælder, så længe patentet er i kraft – formentlig frem til juni 2017.

Det er fortsat muligt at ordinere Pregabalin ”Krka” og Pregabalin ”Orion” til epilepsi og generaliseret angst.

Sundhedsstyrelsen har på denne baggrund besluttet at ophæve substitutionen mellem Lyrica® og Pregabalin ”Krka” og Pregabalin ”Orion”. Apotekerne vil derfor ikke fremover udlevere de billigere generiske versioner, hvis ordinationen lyder på Lyrica®. 

Apotekerne må heller ikke udlevere Pregabalin ”Krka” eller Pregabalin ”Orion”, selvom ordinationen lyder på et af disse lægemidler, hvis indikationen er smerte.

Fik du svar på dine spørgsmål?

Beskriv, hvordan vi kan forbedre hjemmesiden. Vær opmærksom på, at vi ikke besvarer spørgsmål stillet via denne funktion.