Ansøgningsfrister i 2018

6. december 2018

Lægemiddelstyrelsen holder lukket mellem jul og nytår - fra den 22. december 2018 til den 1. januar 2019, begge dage inklusive.

Det betyder, at henvendelser til Lægemiddelstyrelsen, med enkelte undtagelser, ikke bliver læst og besvaret i denne periode.

På denne side kan du se, hvilke tidsfrister der gælder for ansøgninger for Lægemiddelstyrelsens område i 2018.

Ansøgningsfrister i 2018

Ansøgninger om udleveringstilladelser i hverdagene omkring jul og nytår

Lægemiddelstyrelsen behandler hastende ansøgninger om udleveringstilladelser (ansøgning om udlevering af ikke-markedsførte lægemidler) i hverdagene mellem jul og nytår.

Den ansøgende læge, tandlæge eller dyrlæge kan sende en ansøgning digitalt fra Lægemiddelstyrelsens hjemmeside eller via faxnummer 4488 9117. Mærk ansøgningen HASTER.

Man kan også få svar på spørgsmål om udleveringstilladelser på telefon 4488 9536 den 27. – 28. december 2018 i tidsrummet kl. 10 – 15.

 

Tidsfrist for ansøgninger om eksportcertifikater for lægemidler i 2018

Sidste frist i 2018 for ansøgninger om eksportcertifikater for lægemidler er den 11. december 2018.

Certifikater vi har modtaget fra den 11. december til den 20. december 2018, bliver afsendt senest den 21. december 2018.

Certifikater vi har modtaget den 21. december 2018 senest kl. 11.00, vil blive afsendt den 21. december 2018. Certifikater modtaget efter kl. 11.00, bliver betragtet som modtaget den 27. december 2018 og bliver først ekspederet den 7. januar 2019.

Vi ekspederer ikke certifikater den 2., 3. og 4. januar 2019.

 

Tidsfrist for kliniske afprøvninger af medicinsk udstyr i 2018

Sidste frist i 2018 for modtagelse af ansøgninger om tilladelse til kliniske afprøvninger af medicinsk udstyr er den 14. december 2018.

Ansøgninger vi modtager efter denne dato, bliver betragtet som modtaget den 2. januar 2019.

 

Tidsfrist for ansøgninger om eksportcertifikater for medicinsk udstyr i 2018

Sidste frist i 2018 for ansøgninger om eksportcertifikater for medicinsk udstyr er den 17. december 2018.

Ansøgninger vi modtager efter denne dato, bliver betragtet som modtaget den 2. januar 2019.

 

Tidsfrist for ansøgninger om kliniske lægemiddelforsøg i 2018

Sidste frist i 2018 for modtagelse af ansøgninger om tilladelse til kliniske forsøg vil være den 19. december 2018.

Ansøgninger, der modtages efter denne dato, vil blive betragtet som modtaget den 2. januar 2019.

 

Tidsfrist for ansøgninger om markedsføringstilladelser til lægemidler i 2018

Sidste frist i 2018 for modtagelse af lægemiddelansøgninger vil være den 19. december 2018.

Ansøgninger, der modtages efter denne dato, vil blive betragtet som modtaget den 2. januar 2019.

 

Fik du svar på dine spørgsmål?

Beskriv, hvordan vi kan forbedre hjemmesiden. Vær opmærksom på, at vi ikke besvarer spørgsmål stillet via denne funktion.