Nyheder fra Lægemiddelstyrelsen

  • Nyt webtema: Værd at vide om BioNTech/Pfizer-vaccinen

    | 23. december 2020 |

    Hvordan virker den? Hvilke bivirkninger har den? På hvilket grundlag er den godkendt? Læs om dette og meget mere om den nyligt godkendte BioNTech/Pfizer-vaccine Comirnaty på Lægemiddelstyrelsens nye webtema over godkendte vacciner mod COVID-19, som vil blive opdateret løbende.

  • Første vaccine mod COVID19 godkendt i EU

    | 21. december 2020 |

    EU-Kommissionen har udstedt en betinget markedsføringstilladelse til BioNTech/Pfizers vaccine Comirnaty mod COVID-19. Tilladelsen gælder i hele EU inkl. Danmark.

  • EMA anbefaler betinget godkendelse af første vaccine mod COVID-19

    | 21. december 2020 |

    Det europæiske lægemiddelagentur, EMA, har i dag indstillet til EU-Kommissionen, at der udstedes en betinget godkendelse af BioNTech/Pfizers vaccine mod COVID-19 i hele EU inkl. Danmark. EU-Kommissionen skal nu inden for få dage tage stilling til EMA’s indstilling.

  • EMA’s ekspertudvalg mødes den 6. januar om Moderna-vaccinen mod COVID-19

    | 17. december 2020 |

    EMA’s ekspertudvalg, der pt. bl.a. vurderer vaccineproducenten Modernas ansøgning om en betinget markedsføringstilladelse i EU af deres vaccine mod COVID-19, har kalendersat et møde den 6. januar, hvor en indstilling til EU-Kommissionen kan falde. Få dage efter kan Kommissionen formelt godkende vaccinen.

  • EMA’s ekspertudvalg mødes den 21. december om BioNTech/Pfizer-vaccinen mod COVID-19

    | 15. december 2020 |

    Det europæiske medicinalagenturs ekspertudvalg, der i øjeblikket vurderer BioNTech/Pfizers ansøgning om en betinget markedsføringstilladelse i EU af deres vaccinekandidat mod COVID-19, har kalendersat et ekstraordinært møde den 21. december.

  • COVID-19: Fakta om vacciners udvikling, godkendelse, sikkerhed og overvågning

    | 15. december 2020 |

    I dag offentliggør vi en temaside om vacciner mod COVID-19, der skal være med til at bidrage til en oplyst debat om vacciner mod COVID-19. Samtidig kommer vi med et indspark til debatten på sociale medier med opfordringen #TænkFørDuDeler.

  • Pas på forfalskede mundbind

    | 9. december 2020 |

    Forfalskede medicinske mundbind af mærket SUAVEL PROTEC PLUS kan være havnet i danske butikker. Har man købt disse mundbind, bør man stoppe med at bruge dem.

  • Sjette aftale om forhåndsindkøb af potentiel vaccine mod COVID-19

    | 3. december 2020 |

    Danmark har tiltrådt en sjette forhåndsindkøbsaftale med en vaccineproducent om leverancer af vacciner mod COVID-19, som EU-Kommissionen har indgået på EU-landenes vegne. Aftalen indebærer, at i alt ca. 16 mio. borgere teoretisk set kan blive vaccineret mod coronavirus, hvis vaccinen godkendes af myndighederne og alle optioner udnyttes.

  • EMA starter løbende vurdering af coronavaccine fra Janssen

    | 1. december 2020 |

    Den europæiske lægemiddelstyrelse, EMA, har påbegyndt en løbende vurdering af data fra forsøg med en mulig vaccine mod COVID-19 fra producenten Janssen. EMA har tidligere indledt samme proces for vaccinekandidater fra henholdsvis AstraZeneca og BioNTech/Pfizer og Moderna.

  • EMA modtager første ansøgninger om betinget markedsføringstilladelse af vacciner mod COVID-19

    | 1. december 2020 |

    Det europæiske lægemiddelagentur EMA har modtaget de første to ansøgninger fra virksomheder om en betinget markedsføringstilladelse af vacciner mod COVID-19. De kan foreligge allerede om få uger, hvis agenturets uafhængige lægemiddeleksperter vurderer, at der er tilstrækkelig dokumentation for effekt og sikkerhed.