Nyheder med større betydning for patientsikkerheden

  • Hjertestartere trækkes tilbage fra markedet

    | 25. november 2019 |

    Hjertestartere af mærket Telefunken fra GGT Holding BV, som er markedsført efter den 18. juli 2016, skal trækkes tilbage fra det danske marked. Det skyldes, at GGT Holding BV ikke har haft et gyldigt certifikat siden den 18. juli 2016, og at produkterne er uretmæssigt CE-mærket.

  • Medicin mod for meget mavesyre tilbagekaldes fra apoteker og butikker med håndkøbslægemidler

    | 19. september 2019 |

    Der er fundet spor af urenheder i en bestemt type medicin mod for meget mavesyre, som indeholder stoffet ranitidin, der bruges til behandling af bl.a. halsbrand. For en sikkerheds skyld stoppes salget af denne type medicin derfor på de danske apoteker og butikker med håndkøbslægemidler. Alternativer er tilgængelige.

  • Brugere af adrenalinpen kontaktet om sjælden produktfejl

    | 13. september 2019 |

    Lægemiddelstyrelsen har kontaktet lidt over 600 borgere, som har indløst recept på adrenalinpennen Emerade. Årsagen er, at der i sjældne tilfælde kan være en produktfejl på pennen. Pennen anvendes ved allergiske reaktioner.

  • Krav om elektronisk recept fjernes midlertidigt

    | 6. juni 2019 |

    Tekniske problemer hos Det Fælles Medicinkort (FMK) betyder, at ikke alle recepter kan tilgås på receptserveren den 6. og 7. juni 2019. Lægemiddelstyrelsen dispenserer derfor fra kravet om elektronisk recept.

  • Underlivsnet trækkes tilbage

    | 2. maj 2019 |

    Tre typer underlivsnet til kirurgisk behandling af bækkenbundsprolaps bliver trukket tilbage i USA, efter den amerikanske lægemiddelmyndighed har vurderet, at der ikke er tilstrækkelig dokumentation for produkternes effekt og sikkerhed. Produkterne vil som følge heraf heller ikke længere findes i Danmark.

  • Lægemiddelstyrelsen vil fremover sende sikkerhedsinformation direkte til sundhedspersoner

    | 24. april 2019 |

    Hvis der opdages nye bivirkninger eller lignende ved medicin, som giver anledning til, at medicinens produktinformation ændres i en sådan grad, at sundhedspersoner skal informeres direkte, har det hidtil været lægemiddelvirksomhederne, der har givet sundhedspersonerne besked. Den praksis ændres nu, når Lægemiddelstyrelsen den 1. maj 2019 overtager opgaven.

  • Flere hostemidler og andre håndkøbslægemidler fås nu ikke kun på apoteket

    | 15. april 2019 |

    Hostestillende midler og midler mod ondt i halsen er nogle af de lægemidler, som nu kan komme ud og stå fremme på hylderne i butiksarealet i fx supermarkedet.

  • Krav om elektronisk recept fjernes i få tilfælde

    | 9. april 2019 |

    Sundhedsdatastyrelsen er blevet opmærksom på, at Det Fælles Medicinkort (FMK) i nogle få situationer ikke understøtter de krav om elektronisk anvisning, som findes i bekendtgørelse om recepter og dosisdispensering. Lægemiddelstyrelsen dispenserer derfor i visse tilfælde fra kravene i bekendtgørelsens § 12, stk. 3, nr. 1-4, således at der i disse tilfælde kan anvises ved hjælp af papirrecept, telefonrecept eller telefaxrecept.

  • Europæisk fokus på bivirkninger ved forhøjet dosis af gigtmedicinen Xeljanz

    | 22. marts 2019 |

    Den anbefalede dosis af medicinen Xeljanz (tofacitinib) mod leddegigt (reumatoid arthritis) bør ikke overstiges. Det skriver det europæiske lægemiddelagentur, EMA, i en meddelelse på baggrund af nye studier. Medicinen har været på markedet i Danmark siden april 2017 og anvendes sjældent.

  • Underlivsnet fra Bard trækkes fra markedet i EU

    | 11. marts 2019 |

    Virksomheden Bard har valgt at stoppe salget af underlivsnet også kaldet vaginale mesh implantater i hele EU. Virksomheden melder, at det sker af kommercielle årsager.

  • EMA igangsætter undersøgelse af visse typer blodfortyndende medicin

    | 6. februar 2019 |

    Det Europæiske Lægemiddelagentur EMA har netop besluttet at undersøge risikoen for større blødninger ved brug af de blodfortyndende lægemidler Eliquis, Pradaxa og Xarelto sammenlignet med andre blodfortyndende lægemidler.

  • Blodtryksmedicin med valsartan tilbagekaldes - opdateret

    | 1. februar 2019 |

    Der er fundet potentielt sundhedsskadelige urenheder i flere varianter af medicin med det aktive stof valsartan. Medicinen bruges til behandling af forhøjet blodtryk og hjertesvigt. Patienter, der er i behandling med de berørte lægemidler, skal derfor kontakte deres læge snarest muligt for at blive skiftet over på anden medicin. OPDATERING 1. oktober: Kinesisk fabrik mister fremstillingstilladelse.