Nyheder med større betydning for patientsikkerheden

  • Lægemiddelstyrelsen ophæver karantæne af covid-19-vaccinebatch

    | 20. oktober 2023 |

    Den 17. oktober besluttede Lægemiddelstyrelsen at sætte et specifikt parti (batch HG2252) af covid-19-vaccinen fra Pfizer/BioNTech i karantæne. Siden da har styrelsen i samarbejde med Pfizer undersøgt dokumentationen for den pågældende batch, og på baggrund heraf har Lægemiddelstyrelsen nu besluttet at ophæve karantænen af den pågældende batch.

  • Covid-19-vaccinebatch i karantæne

    | 17. oktober 2023 |

    Lægemiddelstyrelsen har ud fra et forsigtighedsprincip besluttet at sætte ét specifikt parti (batch) af covid-19-vaccinen fra Pfizer/BioNTech i karantæne. Det skyldes, at der på enkelte vaccinationssteder er blevet observeret en mulig fejl ved brug af dette parti vacciner. Nogle borgere vil derfor i disse dage opleve, at deres vaccinationstid bliver aflyst. På nuværende tidspunkt er der ikke tegn på, at den pågældende batch har konsekvenser for effekt eller sikkerhed.

  • Undersøgelse af årsagen til Dicillin-forurening er afsluttet

    | 15. august 2023 |

    Sandoz tilbagekaldte i februar antibiotika-medicinen Dicillin efter fund af multiresistente bakterier. Nu har Sandoz afsluttet sine analyser, og konklusionen er fortsat, at forureningen efter al sandsynlighed stammer fra urene børster.

  • Aduvanz 30 mg trukket tilbage – tjek dine pakninger og kapsler

    | 9. juni 2023 |

    Patienter, der er i behandling med ADHD-medicinen Aduvanz 30 mg fra leverandøren Takeda Pharma, skal hurtigst muligt tjekke de pakninger, de har liggende. Som følge af en fejl kan enkelte pakker indeholde Aduvanz 70 mg. Der er tydelig forskel i farven på de to typer kapsler. Patienterne bliver informeret via e-Boks.

  • Adrenalinpennen Emerade tilbagekaldes

    | 11. maj 2023 |

    Patienter, der har en Emerade adrenalinpen, skal hurtigst muligt kontakte en læge for at få en ny recept på en adrenalinpen fra et andet firma. Dernæst skal pennen ombyttes på apoteket til den nye adrena-linpen. Læger og apoteker bliver i dag informeret om situationen, så de er klar til at hjælpe patienterne med at få en ny adrenalinpen.

  • Kilden til forurening af Dicillin-kapsler er fundet med størst mulig sandsynlighed

    | 27. marts 2023 |

    Det har efter alt at dømme været en afvigelse fra de normale rengøringsprocedurer, der har ført til, at nogle kapsler i antibiotikamedicinen Dicillin er blevet forurenet med multiresistente bakterier. Det er foreløbigt konklusionen på de undersøgelser, som Lægemiddelstyrelsen er orienteret om.

  • Status på undersøgelse af bakteriefund i antibiotika-medicinen Dicillin

    | 15. marts 2023 |

    De foreløbige testresultater fra virksomheden Sandoz har bekræftet fund af multiresistente bakterier på kapsler i seks batches Dicillin. Disse seks batches er produceret i ét sammenhængende forløb. Det undersøges fortsat, om flere batches herudover er berørt, og hvor forureningen stammer fra.

  • Antibiotikalægemidlet Dicillin fra firmaet Sandoz tilbagekaldes

    | 7. februar 2023 |

    Patienter, der er i behandling med Dicillin Sandoz 500 mg kapsler, skal gå på apoteket og få byttet medicinen. Det er vigtigt, at man ikke afbryder sin behandling, men at man får ombyttet til et andet antibiotika-præparat. Apotekerne er informeret om, at de skal udlevere alternativ medicin.