Medicinsk udstyr til brug på dyr

31. maj 2011, Opdateret 15. januar 2019

Lovgivningen om medicinsk udstyr omfatter alene medicinsk udstyr til brug på mennesker. Medicinsk udstyr udelukkende til veterinært brug er ikke omfattet af lovgivningen. Der er derfor ikke krav om, at det skal være CE-mærket som medicinsk udstyr eller opfylde betingelserne for denne CE-mærkning. 

Hvis medicinsk udstyr beregnet til mennesker anvendes veterinært, vil det være omfattet af lovgivningen om medicinsk udstyr.

Hvis fabrikanten af udstyret bliver opmærksom på et sikkerhedsrelateret problem med det CE-mærkede medicinske udstyr, skal den efterfølgende korrigerende handling (FSCA) også udføres på det udstyr, der bliver anvendt veterinært.

Lægemiddelstyrelsen udsteder ikke eksportcertifikater for medicinsk udstyr til veterinær brug. Kontakt Fødevarestyrelsen for at undersøge muligheden for udstedelse af relevante certifikater. Kontaktinformation findes på www.foedevarestyrelsen.dk.

Fik du svar på dine spørgsmål?

Beskriv, hvordan vi kan forbedre hjemmesiden. Vær opmærksom på, at vi ikke besvarer spørgsmål stillet via denne funktion.


...