Tekniske krav

8. oktober 2020

Fabrikanten skal oplyse udstyrets filtreringsgrad. Ofte vil CE-mærkede mundbind være testet efter standard for kirurgiske mundbind EN 14683:2019. Disse inddeles i tre typer; I, II og IIR alt efter bl.a. filtreringsevne.

Typisk vil et type I mundbind være tilstrækkeligt til at forebygge smittespredning i det offentlige rum. Se mere om gældende retningslinjer for anvendelse af mundbind på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Mundbind af type II eller IIR, har højeste filtreringsevne. Type IIR er desuden lavet til at kunne modstå stænk og sprøjt fra væsker, hvilket kan medføre ringere åndbarhed.

CE-mærkede mundbind tager man først og fremmest på for at undgå at sprede smitte til andre, fx hvis man skulle være smittebærer uden symptomer. Disse mundbind har altså et forebyggende formål. CE-mærkede mundbind formodes desuden at yde en vis beskyttelse af bæreren mod udefrakommende smitte i kraft af den fysiske barriere.

Fik du svar på dine spørgsmål?

Beskriv, hvordan vi kan forbedre hjemmesiden. Vær opmærksom på, at vi ikke besvarer spørgsmål stillet via denne funktion.


...