Mobil visning

Følg studier og forskning verden over om medicin mod COVID-19

3. april 2020

Lægemiddelstyrelsen har nedsat en COVID-19-gruppe, der løbende opdaterer en offentligt tilgængelig liste over studier og forskning verden over om medicin mod COVID-19.

Der er betydelig opmærksomhed omkring medicin og COVID-19 i offentligheden i øjeblikket. Verden over er hundredvis af studier og forskningsprojekter i gang, og der er jævnligt forlydender i pressen og på sociale medier om medicin, der eventuelt kan anvendes mod sygdommen. Forlydenderne stammer fra mange forskellige kilder og er baseret på resultater af studier og forsøg af meget forskellig beskaffenhed, der gennemføres overalt i verden.

Lægemiddelstyrelsen følger studier og forskning fra hele verden om medicin mod COVID-19 tæt. Senest har styrelsen nedsat en COVID-19-gruppe, der løbende opdaterer lister med styrelsens foreløbige vurderinger af studier af hhv. vacciner og lægemidler til behandling af COVID-19, der er værd at lægge mærke til, fordi de er tilrettelagt sådan, at de potentielt kan give vigtig viden ift. hvilken medicin, der evt. kan bruges til at bekæmpe COVID-19.

Se listerne over studier og forskning i vacciner mod COVID-19 her.

Se listerne over studier og forskning i lægemidler til behandling af COVID-19 her.

Hurtigst muligt uden det går ud over patientsikkerheden

Det er ikke lige meget, om et studie er baseret på 20-30 forsøgspersoner, hvor resultaterne kan være meget usikre, eller om der er tale om forskning, hvor flere tusinde indgår. Det tager tid at samle tilstrækkelig med viden, og det er vanskeligt i en situation, hvor der ingen tid er.

 - Der skal fart på, og forskere verden over har virkelig drejet håndtaget til elmotoren i bund. Men det må ikke gå så stærkt med at konkludere, at vi reelt handler i blinde, for det kan give endnu større problemer end dem, vi allerede har. Det kan det gøre både direkte og indirekte. I forhold til klorokin ved vi f.eks. ikke endnu, om det gavner eller skader COVID-19 patienter. Og derudover kan rygterne om, at det skulle være et mirakelmiddel, føre til hamstring. Og det kan jo f.eks. ramme de gigtpatienter, som bruger medicinen, og som vi ved, at det virker for, siger medicinsk chef i Lægemiddelstyrelsen, Nikolai Brun.

Tjek kilden: Er studiet stort eller småt? Hvor tunge er beviserne?

Han opfordrer derfor til, at man er ekstra opmærksom, når man støder på forlydender i offentligheden om medicin mod coronavirus.

- Kast dig hellere end gerne ud i debatten og vær med til at modvirke rygtedannelser. Det er der virkelig brug for. Og pas så på med at dele historier ukritisk på sociale medier og i din omgangskreds i øvrigt uden lige at tjekke op på, hvor stort et studie, der refereres til, og hvor solide beviserne er, siger Nikolai Brun.

Fakta om Lægemiddelstyrelsens COVID-19-gruppe

Lægemiddelstyrelsens COVID-19-gruppe screener nyheder over hele verden fra videnskabelige tidsskrifter, sociale medier, dagspressen, fagpressen og udmeldinger fra lægemiddelagenturer i Europa og USA.

Ud over medarbejdere fra Lægemiddelstyrelsen har Region Hovedstaden også en repræsentant i gruppen.

Læs også: 20. marts: Sundhedsstyrelsens Information til læger om status af mulig forebyggelse og behandling af SARS-CoV-2 og COVID-19