Lægers køb af medicin til brug i egen praksis

21. juni 2017, Opdateret 11. januar 2018

Opbevaring og udlevering

Læger, dyrlæger og tandlæger må efter en undtagelsesbestemmelse i lægemiddelloven indkøbe lægemidler til brug i egen praksis med henblik på anvendelse i umiddelbar tilknytning til behandling. Lægen har herudover mulighed for at udlevere lægemidler til patienten i en mængde, der svarer til patientens behov, indtil et lægemiddel kan fremskaffes fra et apotek.

Lægemidlerne er til brug i lægens praksis, herunder ved sygebesøg, hvor lægemidler vil kunne medbringes i lægetasken. Læger kan ikke delegere muligheden for at medbringe lægemidler til andre personer. Det er således ikke muligt for en læge at give sin medhjælp lov til at medbringe og anvende lægemidler til behandling uden for lægens praksis.

Vi bliver indimellem spurgt, om lægemidler indkøbt til brug i egen praksis kan opbevares et andet sted, eksempelvis et medicindepot på et lokalt plejecenter eller asylcenter. Lægemidler indkøbt til brug i praksis kan ikke placeres på depoter, i medicinskabe eller i lægetasker rundt omkring uden for de lokaler, hvor lægen har sin praksis - heller ikke i de tilfælde, hvor det på grund af fx geografiske forhold kunne anses for hensigtsmæssigt med et medicindepot, hvorfra en medhjælp efter ordination af lægen kunne udlevere medicin til patienter. En lægetaske skal følge lægen.

Via dansk apotek

Lægers, dyrlægers og tandlægers indkøb af lægemidler til brug i egen praksis, skal ske fra danske apoteker, og særlige vacciner, sera og lignende, der ikke er markedsførte fra Statens Serum institut eller DTU Veterinærinstituttet. Hvis der undtagelsesvist ikke findes et markedsført lægemiddel, kan lægen søge Lægemiddelstyrelsen om en udleveringstilladelse. Hvis lægen får en sådan tilladelse, vil det udenlandske lægemiddel blive leveret til patienten via et dansk apotek, der vil skaffe det hjem.

Læger, dyrlæger og tandlæger, må ikke købe lægemidler til brug i deres praksis fra eller i udlandet. Dette gælder også selvom lægemidlet er billigere, der er forsyningsvanskeligheder i Danmark eller produktet kan købes i håndkøb i udlandet. Det er muligt for en patient at gå til et apotek i udlandet og få ekspederet en recept, men en dansk læge kan ikke købe medicin i udlandet for derefter at udlevere det til en patient eller bruge det i egen praksis.

Årsager og juridisk gennemgang

Det følger af lægemiddellovens § 39, stk. 1, at man skal have en tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen, hvis man foretager fremstilling, indførsel, udførsel, oplagring, forhandling, fordeling, udlevering, opsplitning og emballering af lægemidler.

Efter § 39, stk. 3, nr. 2 gælder der en undtagelse for læger, dyrlæger og tandlæger i forhold til fordeling, opsplitning og udlevering af lægemidler til brug i praksis.

Det betyder, at læger, dyrlæger og tandlæger ikke behøver at have en tilladelse efter § 39, stk. 1, så længe de kun udfører de nævnte aktiviteter, dvs. fordeling, opsplitning og udlevering. De aktiviteter, der ikke er nævnt i § 39, stk. 3, nr. 2, som fx import og forhandling, kræver derfor fortsat tilladelse efter § 39, stk. 1.

Som læge, dyrlæge og tandlæge kan man ikke bare få en tilladelse efter § 39 til at håndtere lægemidler som eksempelvis engrosforhandler eller detailforhandler af lægemidler. Dette skyldes, at læger, dyrlæger og tandlæger kan ordinere lægemidler til patienter, og at der ikke må være tvivl om, at de kun vælger det rigtige lægemiddel ud fra faglige hensyn, og fx ikke fordi lægen har økonomiske interesser i et salg af et bestemt lægemiddel. En tilknytning til en virksomhed med § 39-tilladelse som læge, dyrlæge og tandlæge kræver således en særlig tilladelse, som man næppe vil få, hvis det drejer sig om forhandling af lægemidler, som skal ordineres af lægen.

Hvis et lægemiddel ikke kan købes i Danmark må lægen søge om udleveringstilladelse via Lægemiddelstyrelsen efter lægemiddellovens § 29. Det vil i en sådan tilladelse blive sat som vilkår, at udleveringen sker via et dansk apotek.

Læger kan ikke efter medicinskabsbekendtgørelsen oprette medicinskabe på institutioner, hvor de er tilknyttet. Medicinskabe kan kun oprettes på sygehusafdelinger eller andre behandlende institutioner jf. lægemiddellovens § 39, stk. 3, nr. 1. En behandlende institution er en institution, hvis primære formål er sundhedsbehandling af patienter. Der kan derfor ikke oprettes medicinskabe på plejehjem, plejecentre, bocentre mv. 

Fik du svar på dine spørgsmål?

Beskriv, hvordan vi kan forbedre hjemmesiden. Vær opmærksom på, at vi ikke besvarer spørgsmål stillet via denne funktion.