Lægers køb af medicin til brug i egen praksis

21. juni 2017

Læger, dyrlæger og tandlæger må kun købe lægemidler til egen praksis og udlevere til sine patienter via danske apoteker. Hvis der undtagelsesvist ikke findes et markedsført lægemiddel, kan lægen søge Lægemiddelstyrelsen om en udleveringstilladelse. Hvis lægen får en sådan tilladelse, vil det udenlandske lægemiddel blive leveret til patienten via et dansk apotek, der vil skaffe det hjem.

Vi bliver periodisk spurgt af læger, dyrlæger og tandlæger, om de kan købe lægemidler billigere hjem til deres patienter fra et udenlandsk apotek eller engrosforhandler. Det er muligt for en patient at gå til et apotek i udlandet og få ekspederet en recept, men en dansk læge kan ikke købe medicin i udlandet for derefter at udlevere det til en patient eller bruge det i egen praksis.

Årsager og juridisk gennemgang

Det følger af lægemiddellovens § 39, stk. 1, at man skal have en tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen, hvis man foretager fremstilling, indførsel, udførsel, oplagring, forhandling, fordeling, udlevering, opsplitning og emballering af lægemidler.

Efter § 39, stk. 3, nr. 2 gælder der en undtagelse for læger, dyrlæger og tandlæger i forhold til fordeling, opsplitning og udlevering af lægemidler til brug i praksis.

Det betyder, at læger, dyrlæger og tandlæger ikke behøver at have en tilladelse efter § 39, stk. 1, så længe de kun udfører de nævnte aktiviteter. De aktiviteter, der ikke er nævnt i § 39, stk. 3, nr. 2 som fx import kræver derfor fortsat tilladelse efter § 39, stk. 1.

Som læge, dyrlæge og tandlæge kan man ikke bare få en tilladelse efter § 39 til at håndtere lægemidler som eksempelvis engrosforhandler af lægemidler. Dette skyldes, at læger, dyrlæger og tandlæger kan ordinere lægemidler til patienter, og at der ikke må være tvivl om, at de kun vælger det rigtige lægemiddel ud fra faglige hensyn, og fx ikke fordi lægen har økonomiske interesser i et salg af et bestemt lægemiddel. En tilknytning til en virksomhed med § 39-tilladelse som læge, dyrlæge og tandlæge kræver således en særlig tilladelse, som man næppe vil få, hvis det drejer sig om forhandling af lægemidler, som skal ordineres af lægen.

Hertil kommer, at der ikke kan forhandles eller udleveres lægemidler i Danmark, der ikke opfylder de danske krav til mærkning, herunder med dansk sprog. Derfor kan en læge, dyrlæge og tandlæge eksempelvis ikke købe et engelsk lægemiddel via et engelsk apotek, og udlevere det til en patient. I en sådan situation må lægen søge om udleveringstilladelse via Lægemiddelstyrelsen efter lægemiddellovens § 29. Det vil i en sådan tilladelse blive sat som vilkår, at udleveringen sker via et dansk apotek.

Fik du svar på dine spørgsmål?

Beskriv, hvordan vi kan forbedre hjemmesiden.