Lægemiddelstyrelsens whistleblowerordning i perioden 1. januar 2023 til 31. december 2023

20. februar 2024

Det følger af whistleblowerloven, at myndigheder omfattet af reglerne om aktindsigt i offentlighedsloven mindst én gang årligt skal offentliggøre oplysninger om deres virksomhed efter whistleblowerloven. Der er herved tale om en såkaldt offentlighedsordning.

Ordningen har til formål at sikre offentligheden adgang til oplysninger om den generelle aktivitet i myndighedens whistleblowerordning det seneste år.

Whistleblowerloven indeholder en særlig tavshedspligtsbestemmelse, som bl.a. indebærer, at de oplysninger, der indgår i en indberetning til en whistleblowerordning, ikke vil være undergivet aktindsigt efter offentlighedsloven. Det betyder bl.a., at en evt. beskrivelse af temaerne for de indberetninger, som styrelsen har modtaget og fulgt op på, som det klare udgangspunkt ikke vil indeholde en nærmere beskrivelse af oplysninger fra de enkelte indberetninger, som vil gøre det muligt at identificere whistleblower.

Lægemiddelstyrelsens whistleblowerenhed kan i overensstemmelse med whistleblowerloven oplyse følgende om aktiviteten i styrelsens whistleblowerordning for 2023:

Lægemiddelstyrelsen har i perioden 1. januar 2023 til 31. december 2023 modtaget og realitetsbehandlet to henvendelser. De overordnede temaer for de pågældende henvendelser kan siges at være hhv. arbejdsmiljø og lægemiddelproduktion.

Link

Der henvises i øvrigt til Lægemiddelstyrelsens hjemmeside om whistleblowerordningen.