Ét år med EU HTA-forordningen: Kom til infomøde om foreløbige erfaringer
Den 12. januar 2026 har EU HTA-forordningen været i kraft i ét år. I den anledning inviteres alle interesserede virksomheder og organisationer til informationsmøde.
For at give virksomheder og organisationer i Danmark et indblik i erfaringerne fra det første år med HTA-forordningen samt i det fortsatte arbejde med forordningen, så inviterer Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut, Medicinrådet og Lægemiddelstyrelsen alle interesserede til informationsmøde
mandag den 12. januar 2026 kl. 14.30 – 16.45
hos Lægemiddelstyrelsen, Axel Heides Gade 1, 2300 København S.
På mødet vil deltagerne blandt andet få indblik i
- Medicinrådets erfaringer med den første danske assessor rolle
- Betydningen af de videnskabelig samråd
- Implementeringen af medicinsk udstyr
”I løbet af det seneste år er vi gået fra at drøfte og udarbejde de implementerende retsakter og guidelines til nu at omsætte alt dette til reelle arbejdsgange. Vi har fået en masse nye erfaringer og viden, som vi gerne vil dele med de danske aktører på området,” siger sektionsleder Diana Ina Lauritzen fra Lægemiddelstyrelsen.
På dagen vil der blive lejlighed til at stille spørgsmål til de tre organisationer. Allerede inden mødet er der mulighed for at sende spørgsmål til HTA-sekretariatet på email.
Praktiske oplysninger
Vi åbner dørene mandag den 12. januar 2026 kl. 14.15 og byder på kaffe/te og vand. Det faglige program og oplæg begynder kl. 14.30.
Der er mulighed for at deltage både fysisk og online. Som følge af begrænset plads beder vi om, at max to deltagere fra samme organisation/virksomhed deltager fysisk. Pladser til fysisk deltagelse tildeles efter først-til-mølle-princippet. Online-deltagere vil få tilsendt link til mødet.
Tilmelding er obligatorisk og skal ske senest den 17. december 2025 via dette tilmeldingslink