Lægemiddelstyrelsen styrkede kerneopgaverne i 2018
En styrkelse af Lægemiddelstyrelsens kerneopgaver med skarpt fokus på den daglige drift har båret frugt. Det viser Lægemiddelstyrelsens årsrapport for 2018.
Styrket drift, udvikling af en performance- og forbedringskultur, flere europæiske opgaver og fokuseret dialog med samarbejdspartnere og interessenter var nogle af de mål, Lægemiddelstyrelsen satte sig i 2018. Og ifølge Lægemiddelstyrelsens årsrapport for 2018, som nu er offentliggjort, kommer Lægemiddelstyrelsen ud med det bedste samlede resultat i tre år.
Klar forbedring af sagsbehandlingstider
Den økonomiske tilpasning i Lægemiddelstyrelsen i forsommeren 2018 betød et mere markant fokus på at styrke kerneopgaverne på vejen mod den europæiske topklasse, som det er lægemiddelstyrelsens mål at nå op i. Og det har båret frugt. Lægemiddelstyrelsen var nemlig tæt på at nå det samlede mål for resultatkontrakten 2018 med 87,5 procent set i forhold til en målopfyldelse på 66,7 procent i 2017 og 43,8 procent i 2016. Dette resultat kan blandt andet tilskrives det øgede fokus på at overholde sagsbehandlingstiderne for lægemiddelgodkendelser og bivirkningsindberetninger. Dertil kommer en markant øget rolle i det europæiske samarbejde samt en ambitiøs modernisering af vores IT-systemer som led i en mere langsigtet digital transformation.
”Kvalitet og leverancer til tiden er vigtigt, ikke kun for borgernes adgang til mere sikre og effektive lægemidler, men også for dem, der forsker, udvikler, markedsfører og distribuerer lægemidler og medicinsk udstyr. Det er derfor positivt, at det går den rigtige vej. Det er også en indikation på, at vi har lagt den rigtige strategi for, at Lægemiddelstyrelsen kommer i europæisk topklasse”, siger Lægemiddelstyrelsens vicedirektør Jakob Cold.
Godt på vej mod europæisk topklasse
I sommeren 2018 opnåede Lægemiddelstyrelsen en samlet score på 4,5 på en skala fra 1-5 i den europæiske benchmark af lægemiddelstyrelser, Benchmarking af European Medicines Agencies (BEMA). Det skete sideløbende med, at Lægemiddelstyrelsen fik en central placering i regeringens vækstplan og indtog en fjerdeplads i forhold til andre europæiske lande angående nye ansøgninger om godkendelse af medicin i den decentrale procedure – altså i de tilfælde, hvor der søges om godkendelse i flere EU (EØS) lande samtidig. Ligeledes indtog Lægemiddelstyrelsen en femteplads i forhold til hjemtagne europæiske rapportørskaber, som er den funktion, der leder evalueringen af ansøgninger fra virksomheder om at godkende ny medicin. Lægemiddelstyrelsen har således fået en central placering i forhold til arbejdet med at godkende og overvåge medicin i EU, hvilket afspejler den satsning, som Lægemiddelstyrelsen har foretaget i forhold til det europæiske samarbejde, og det ansvar, som Lægemiddelstyrelsen påtager sig som led i godkendelsesstrategien 2017-2021.