Zolgensma (onasemnogene abeparvovec): Risiko for trombotisk mikroangiopati

22. marts 2021

Zolgensma (onasemnogene abeparvovec): Risiko for trombotisk mikroangiopati

Novartis Gene Therapies EU Limited ønsker efter aftale med Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og Lægemiddelstyrelsen at informere dig om risikoen for trombotisk mikroangiopati (TMA) efter behandling med Zolgensma (onasemnogene abeparvovec).

Resumé:

  • TMA er blevet rapporteret hos patienter med spinal muskelatrofi (SMA) behandlet med onasemnogene abeparvovec, særligt i de første uger efter behandlingen.

     

  • TMA er en akut og livstruende tilstand, som er karakteriseret ved trombocytopeni, hæmolytisk anæmi og akut nyreskade.

     

  • Det er nu nødvendigt at udføre kreatininmåling og fuld blodtælling (inklusive hæmoglobin-niveau og trombocyttal), inden administration af onasemnogene abeparvovec som et supplement til de nuværende anbefalede baseline laboratorietests.

     

  • Trombocyttallene bør monitoreres tæt i ugen efter infusionen og regelmæssigt derefter. I tilfælde af trombocytopeni, bør der foretages yderligere vurdering inklusive tests til diagnosticering af hæmolytisk anæmi og nedsat nyrefunktion.

     

  • Hvis patienter udviser tegn, symptomer eller laboratoriefund, forenelige med TMA, bør en specialist konsulteres og multidisciplinær rådgivning søges og TMA bør straks håndteres, som klinisk indiceret.

     

  • Omsorgspersoner bør informeres om tegn og symptomer TMA (f.eks. blå mærker, krampeanfald og oliguri) og bør rådgives om at søge akut lægehjælp, hvis sådanne symptomer opstår.

Baggrund for sikkerhedsbekymringen

Zolgensma (onasemnogene abeparvovec) er indicereret til behandling af spinal muskelatrofi. Den samlede kumulative eksponering er per dags dato omtrent 800 patienter.

TMA repræsenterer en bred gruppe af sygdomme, som inkluderer hæmolytisk uræmisk syndrom (HUS) og trombotisk trombocytopenisk purpura (TTP). Incidencen af TMA hos børn, er overordnet estimeret til kun at være et par tilfælde per million per år.


TMA diagnosticeres ved tilstedeværelsen af trombocytopeni, hæmolytisk anæmi og akut nyreskade og opstår grund af dysregulering og/eller overaktivering af komplementsystemets alternative aktiveringsvej. Ætiologien kan være genetisk eller erhvervet. TMA kan behandles og kan kureres med rettidige og korrekte interventioner. Det er vigtigt at øge opmærksomheden omkring TMA hos patienter, som modtager behandling med onasemnogene abeparvovec.

Blandt omkring 800 behandlede patienter, er der indtil videre i alt blevet rapporteret fem bekræftede tilfælde af TMA hos patienter i alderen 4-23 måneder efter behandling med onasemnogene abeparvovec.

I disse fem tilfælde, udviklede TMA sig indenfor 6-11 dage efter infusionen med onasemnogene abeparvovec. Symptomerne inkluderede opkastning, hypertension, oliguri/anuri og/eller ødem. Laboratoriedata viste trombocytopeni, øget serumkreatinin, proteinuri og/eller hæmaturi og hæmolytisk anæmi (nedsat hæmoglobin niveau med fragmentering af de røde blodceller i en smear af perifert blod). To af patienterne havde yderligere infektioner og begge var for nylig (indenfor 2-3 uger efter administration af onasemnogene abeparvovec) blevet vaccineret.

Information om hvordan planlægning af administration af vaccinationer i forhold til Zolgensma er beskrevet i produktinformationen.

I den akutte fase responderede alle patienter godt de medicinske behandliger inklusiv plasmaferese, systemiske kortikosteroider, transfusioner og understøttende behandling. To patienter gennemgik renalsubstitutionsbehandling (hæmodialyse eller hæmofiltration). Seks uger efter hændelsen, døde den ene af patienterne, som krævede renalsubstitutionsbehandling (hæmofiltration).

Produktinformationen for onasemnogene abeparvovec vil blive opdateret den afspejler risikoen for TMA og giver monitoreringsråd for rettidig opdagelse af TMA og yderligere rådgiver omsorgspersoner omkring nødvendigheden af at søge akut lægehjælp, hvis tegn og symptomer på TMA opstår.

Indberetning af bivirkninger

Sundhedspersoner bør indberette alle formodede bivirkninger som er forbundet med brugen af onasemnogene abeparvovec i overensstemmelse med de lokale krav via det nationale rapporteringssystem til:

Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk Telefon: +45 44 88 95 95

For at øge sporbarheden af biologiske lægemidler, bør navn og batch nummer af det administrerede lægemiddel registreres tydeligt.

Zolgensma er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan nye sikkerhedsoplysninger hurtigt tilvejebringes. Sundhedspersoner anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger hurtigst muligt.

Virksomhedens kontaktoplysninger

Novartis Gene Therapies EU Limited Send en mail Tel. +353 (1) 566 2364