Falske e-mails om udbetaling af refusion er igen i omløb
Lægemiddelstyrelsen er blevet opmærksom på, at der i disse dage cirkulerer falske e-mails, der misbruger Lægemiddelstyrelsens navn for at franarre borgere personlige oplysninger.
Der er tale om e-mails med overskriften "Din åbne sag", og e-mailen ser ud som om, den er afsendt af Lægemiddelstyrelsen. Det er den ikke.
I emnefeltet står der ”behandling af din sag #.....”, og den handler om refusion for et lægemiddel købt på apoteket.
Det er phishing e-mails, og vi fraråder derfor på det kraftigste alle at klikke på det link, der er indeholdt i e-mailen eller afgive oplysninger af nogen som helst art. Vi opfordrer alle modtagere af e-mailen til straks at slette den.
Hvis du har været på apoteket og har købt medicin, vil dit tilskud blive beregnet automatisk på stedet.
Kontakt os, hvis du er i tvivl
Du kan altid kontakte Lægemiddelstyrelsen på telefon 44 88 95 95, hvis du er i tvivl. Bemærk: telefonerne er åbne den 23. december frem til kl. 15 og derefter først igen fredag den 2. januar 2026.
Hvis du er kommet til at give dine kontooplysninger på baggrund af denne mail, skal du straks kontakte din bank.
På Styrelsen for Samfundssikkerheds hjemmeside kan du læse mere om, hvordan du færdes sikkert på nettet: