Høring over Medicintilskudsnævnets forslag til fremtidig tilskudsstatus for lægemidler mod allergi

Medicintilskudsnævnet er i gang med at revurdere tilskudsstatus for lægemidler til behandling af allergi og har færdiggjort et forslag til fremtidig tilskudsstatus for disse lægemidler. Forslaget er i høring frem til 21. november 2025.

Behandling af allergi består af henholdsvis symptomatisk behandling og allergen immunterapi. Den symptomatiske behandling omfatter både lokale lægemidler, såsom næsespray og øjendråber, og systemisk behandling, hvor lægemidler som fx tabletter virker i hele kroppen. Allergen immunterapi er en behandling, hvor patienten gentagne gange udsættes for små mængder af et bestemt allergen med det formål at mindske kroppens reaktion ved naturlig kontakt. Behandlingen findes som tabletter til opløsning i mundhulen (sublingual) og som indsprøjtninger (subkutan).

Medicintilskudsnævnet anbefaler helt overordnet, at den symptomatiske behandling af allergi fortsat skal være førstevalg, og at allergen immunterapi kun bør overvejes til patienter, der stadig har mange symptomer, selvom de allerede får den bedst mulige symptomatiske behandling. Immunterapi kan dog fortsat være førstevalg for patienter med allergi over for bi- og hvepsestik.

Anbefalinger vedrørende symptomatisk behandling

Medicintilskudsnævnets forslag til fremtidig tilskudsstatus for symptomatisk behandling bygger på et ønske om, at behandlingen skal tilpasses den enkelte patients symptomer. Derfor anbefaler nævnet, at der inden for hver lægemiddelgruppe fortsat er mindst ét lægemiddel med tilskud. Nævnet mener, at lægens valg af lægemiddel bør basere sig på både effekt og pris, da der som udgangspunkt ikke er noget, der taler for, at ét lægemiddelstof er bedre end andre i samme gruppe.

Lokal behandling

• Nasalsteroider: Kun receptpligtigt mometason bevarer generelt tilskud. Øvrige nasalsteroider vil fremover ikke have tilskud, da de ikke opfylder kriterierne.
• Nasale antihistaminer: Levocabastin og azelastin bevarer klausuleret tilskud, men får en ny klausul: Kun ved utilstrækkelig effekt eller intolerance over for nasalsteroid.
• Nasale kombinationspræparater: Får klausuleret tilskud, men kun hvis nasalsteroid alene ikke virker tilstrækkeligt.
• Antihistamin øjendråber: Olopatadin bevarer generelt tilskud. Azelastin og ketotifen (Ketazed) bevarer klausuleret tilskud. Øvrige øjendråber med antihistamin vil fremover ikke have tilskud, da de ikke opfylder kriterierne.

Nævnet anbefaler, at der ikke gives tilskud til andre lokale lægemidler, der ikke er omtalt i de nationale behandlingsvejledninger for allergi.

Systemisk behandling

• Orale non-sederende antihistaminer: Levocetirizin, fexofenadin (180 mg), desloratadin og cetirizin bevarer deres tilskud, enten som generelt eller klausuleret, afhængigt af, om de er receptpligtige eller kan fås i håndkøb. Flydende antihistaminer bevarer klausuleret tilskud til børn under 6 år. Øvrige non-sederende antihistaminer vil fremover ikke have tilskud, da de ikke opfylder kriterierne.
• Sederende antihistaminer: Nævnet anbefaler, at disse antihistaminer fortsat ikke har tilskud grundet risiko for misbrug.

Anbefalinger vedrørende allergen immunterapi

Medicintilskudsnævnet ønsker, at tilskud til immunterapi kun gives, hvor der er dokumenteret effekt og et klart behandlingsbehov. Derfor anbefaler nævnet følgende ændringer i tilskudsstatus, der understøtter en rationel anvendelse.

• Subkutan immunterapi mod bi- og hveps: Bevarer generelt tilskud. Et enkelt stik kan udløse alvorlige og i værste fald livstruende reaktioner, og immunterapi er den eneste behandlingsmulighed.
• Subkutan og sublingual immunterapi mod græspollen-, træpollen- og husstøvmider: Får klausuleret tilskud. Behandlingen bør anvendes som et supplement til symptombehandling – ikke som en erstatning. Både tabletter, der opløses i munden, og indsprøjtninger kan have god virkning. Selv om tabletterne koster mere, sparer man til gengæld udgiften til lægebesøg, som er nødvendig ved indsprøjtningerne. Lægen og patienten bør i de fleste tilfælde vælge den behandling, der passer bedst til den enkelte patient.
• Subkutan immunterapi mod hunde- og katteallergi: Vil fremover ikke have generelt tilskud, da dokumentationen for effekt er begrænset, og symptomer i mange tilfælde kan forebygges ved at undgå kontakt med hunde og katte. Behandlingen vurderes derfor ikke at være rationel.

Videre proces

Inden Medicintilskudsnævnet færdiggør sin anbefaling til Lægemiddelstyrelsen, sender nævnet sit forslag i partshøring hos de virksomheder, der er berørt af ændringerne. Samtidig bliver de relevante videnskabelige selskaber og patientforeninger samt Danmarks Apotekerforening, Lægeforeningen, PLO og Medicinrådet hørt over Medicintilskudsnævnets forslag, jf. denne liste.

Høringssvar kan sendes på mail til Medicintilskudsnævnet. Der er høringsfrist den 21. november 2025. Herefter vil nævnet genoptage sine drøftelser og på baggrund af bl.a. de indkomne høringssvar arbejde videre med sin anbefaling til Lægemiddelstyrelsen. Alle høringssvar bliver offentliggjort på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.