XDenne side indeholder elementer som ikke er optimeret til mobil visning. Du kan klikke på linket nedenfor for at få vist siden i desktop-visning.
Desktop visning
Mobil visning

Lægemiddelstyrelsen søger medlemmer til Godkendelsespanelet vedr. tilskud til ernæringspræparater

10. november 2017

Lægemiddelstyrelsen søger forslag til medlemmer af Godkendelsespanelet vedr. tilskud til ernæringspræparater for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2019.

Alle kan stille forslag om, hvem der skal være medlem af Godkendelsespanelet, herunder bringe sig selv i forslag.

Godkendelsespanelets opgave

Godkendelsespanelets opgave er at rådgive Lægemiddelstyrelsen i forbindelse med vurderinger af ansøgninger om tilskud til ernæringspræparater.

Medlemmer og kompetencer

Lægemiddelstyrelsen udpeger medlemmerne af Godkendelsespanelet. Ved udpegningen lægger vi vægt på medlemmets viden om, praktisk erfaring med og interesse for ernæring i almindelighed og ernæringspræparater i særdeleshed. Panelet sammensættes så der er en bred ernæringsfaglig ekspertise. Der er således behov for både lægelig og diætetisk ekspertise inden for klinisk ernæring og børns ernæring, herunder neonatologi, allergologi, metaboliske sygdomme samt gastroenterologi. Panelet består i dag af 7 medlemmer.

Ved udpegningen lægger vi desuden vægt på, at medlemmerne ikke må have økonomiske eller andre interesser i virksomheder, som producerer eller forhandler ernæringspræparater, som kan gøre dem inhabile.

Sekretariat og møder

Lægemiddelstyrelsen fungerer som sekretariat for Godkendelsespanelet. Panelet forventes at holde mindst 4 møder årligt.  

Godkendelsespanelets medlemmer modtager honorar i henhold til aftale med Lægemiddelstyrelsen.

Indsendelse af forslag

Forslag til medlemmer skal indsendes til Lægemiddelstyrelsen senest den 1. december 2017.

Forslag skal sendes til Send en mail eller til:

Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Vedlagt CV og oplysninger om eventuelle interessekonflikter.