XDenne side indeholder elementer som ikke er optimeret til mobil visning. Du kan klikke på linket nedenfor for at få vist siden i desktop-visning.
Desktop visning

Flere hostemidler og andre håndkøbslægemidler fås nu ikke kun på apoteket

15. april 2019

Hostestillende midler og midler mod ondt i halsen er nogle af de lægemidler, som nu kan komme ud og stå fremme på hylderne i butiksarealet i fx supermarkedet.

Lægemiddelstyrelsen vurderer hvert halve år, om nogle af de håndkøbslægemidler, som kun kan købes på apoteket, kan komme i frihandel – det vil sige, at de kan sælges ved kassen fx i supermarkedet og på tankstationer. Eller om de kan sælges i selvvalg, hvor lægemidlerne står fremme på hylderne i butiksarealet. Gennemgangen har blandt andet resulteret i, at flere lægemidler mod løs hoste kan komme ud at stå på hylderne i eksempelvis supermarkeder.

Alle nye håndkøbslægemidler og lægemidler, der overgår fra receptpligt til håndkøb, kan de første to år som udgangspunkt kun sælges på apoteket. Efter to år kan de også sælges i andre butikker - medmindre helt særlige forhold taler imod det. To gange årligt vurderer Lægemiddelstyrelsen og Lægemiddelnævnet, om der er håndkøbslægemidler, som bør forblive apoteksforbeholdte. I vurderingen bliver der blandt andet lagt vægt på lægemidlets misbrugsrisiko og på bivirkningerne.

Følgende lægemidler er i perioden fra november 2018 til april 2019 føjet til listen over lægemidler i frihandel og selvvalg:

I selvvalg

Middel til korttidsbehandling af smerter og irritation i mund og hals hos voksne og børn over 6 år
Coldamin, benzydaminhydrochlorid, mundhulespray 1,5mg/ml i pakningsstørrelser til og med 30 ml 

Middel til lindring af ømhed i halsen hos voksne og børn over 12 år
Triolif Mint, Triolif orange og Triolif Honey & Lemon i pakninger af op til og med 24 stk. 

Midler til behandling af løs hoste:
Flavamed, brusetabletter, 60 mg, i pakninger af op til og med 16 stk. 
Flavamed, oral opløsning, 6 mg/ml, i pakninger af op til og med 160 ml 
Rivendra oral opløsning, 3 mg/ml, i pakninger af op til og med 320 ml 
Rivendra oral opløsning, 6 mg/ml, i pakninger af op til og med 160 ml 
Rivendra Brusetabletter 30 mg i pakninger af op til og med 32 stk. 
Rivendra Brusetabletter 60 mg i pakninger af op til og med 16 stk. 

Middel til behandling af diarre
Hidrasec, Kapsler hårde 100 mg i pakninger af op til og med 10 stk.

Middel til kortvarig behandling af lokale smerter i forbindelse med akutte forstuvninger, forstrækninger eller blå mærker hos voksne og teenagere fra 16 år
Voltarol medicinsk plaster, 140 mg i pakninger af op til og med 2 stk. 

I frihandel (må kun sælges til personer over 18 år)

Middel til kortvarig lindring af symptomer på ondt i halsen fx ømhed, smerter og hævelser i halsen samt synkebesvær hos voksne og børn over 12 år
Strefen & Strefen orange, sugetabletter flurbiprofen 8,75mg i pakningsstørrelser til og med 16 stk. 

I frihandel

Middel til behandling og forebyggelse af magnesiummangel hos voksne
Magnesium Diasporal, granulat til oral opløsning 300 mg og 400 mg 

Se den fulde liste over lægemidler, der kan købes uden for apoteket.