Beredskabslagre af medicin skal modvirke forsyningsproblemer under COVID-19

For at forhindre forsyningsproblemer med livsvigtig medicin som følge af COVID-19 har Lægemiddelstyrelsen siden pandemiens start samarbejdet med landets lægemiddelgrossister og Amgros, der har ansvaret for at sikre forsyningen af lægemidler til de offentlige hospitaler.

Siden COVID-19-pandemiens begyndelse har Danmark samarbejdet med de øvrige EU-lande om at undgå, at forsyningskæderne for medicin skulle blive forstyrret i en sådan grad, at der ville mangle livsvigtig medicin til patienterne, eksempelvis på grund af nedlukning af fabrikker og produktionsfaciliteter, problemer med transport og fragt eller store udsving i den globale efterspørgsel efter bestemte typer medicin.

"Jeg er meget tilfreds med, at borgerne ikke har oplevet kritiske problemer med forsyning af livsvigtig medicin i Danmark. Pandemien har sat systemet voldsomt under pres, men der er blevet arbejdet knaldhårdt og under vanskelige betingelser både i internationalt regi og hos grossisterne og virksomhederne herhjemme, og vi har modstået presset indtil nu", siger Lægemiddelstyrelsens direktør Thomas Senderovitz.

Lagre af vigtig medicin opjusteret hos grossister

Sideløbende med det internationale arbejde har Lægemiddelstyrelsen samarbejdet med danske lægemiddelgrossister og Amgros, der styrer lagerbeholdningen af medicin til hhv. apoteker og sygehuse, om gradvist at opjustere lagrene af livsvigtig medicin herhjemme, som vil være vanskelig at undvære i selv kortere perioder som for eksempel antibiotika, insulin og astmamedicin.

"Vi har lagt lidt mere buffer ind, så vi er endnu bedre rustet nu i forhold til livsvigtig medicin, end da pandemien ramte", siger Thomas Senderovitz.

Normalt rækker grossisternes lagre til ca. tre-fire ugers forbrug på apotekerne og sygehusene. For den livsvigtige medicin rækker beholdningen nu til op til tre måneder på apotekerne og til mellem 3 og 9 måneders forbrug til sygehusene.