Bufomix Easyhaler ændrer tilskudsstatus
19. oktober 2020
Lægemiddelstyrelsen har besluttet, at fra den 19. oktober 2020 ændres tilskudsstatus for Bufomix Easyhaler.
Bufomix Easyhaler 4,5+80 µg/dosis får generelt tilskud.
Bufomix Easyhaler 4,5+160 µg/dosis og 9 + 320 µg/dosis ændrer tilskudsklausul til:
”Patienter med astma og patienter med KOL med astmatisk komponent (ACOS). Patienter med KOL i GOLD C eller D, som ikke kan behandles tilstrækkeligt med langtidsvirkende bronkodilatatorer”.
Ændringerne træder i kraft den 19. oktober 2020.
Lægemiddelstyrelsen orienterer Apotekerforeningen, relevante videnskabelige selskaber og patientforeninger om ændringen.