Dokumentationskrav på plads i EU til 2.-generationsvacciner mod COVID-19

Kommende mutationer i SARS-CoV-2 virus kan betyde, at de nuværende vacciner mod COVID-19 skal justeres for fortsat at være effektive. For at sikre at 2.-generationsvaccinerne kan blive tilgængelige hurtigst muligt har det europæiske lægemiddelagentur, EMA, netop udsendt et sæt retningslinjer til virksomhederne.

På nuværende tidspunkt er tre COVID-19-vacciner godkendt i EU; BioNTech/Pfizers Comirnaty, COVID-19 Vaccine Moderna og COVID-19 Vaccine AstraZeneca. Fra kliniske fase 3-forsøg med titusindvis af forsøgspersoner er der dokumentation for, at alle tre vacciner forebygger COVID-19 ved at færre bliver syge. Derudover tyder testresultaterne på, at vaccinerede, der bliver syge, selvom de er vaccinerede, får mildere forløb end ikke-vaccinerede.

Det er velkendt, at virus muterer. Det gælder også SARS-CoV-2, der forårsager COVID-19. Pt. beskytter de nuværende COVID19-vacciner mod de varianter af virus, som er mest udbredt i Europa. Det kan dog ikke udelukkes, at det kan blive nødvendigt at tilpasse de godkendte vacciner for at sikre, at de også beskytter mod eventuelle varianter af SARS-CoV-2.

For at sikre at effektive 2.-generationsvacciner kan blive tilgængelige hurtigst muligt, har det europæiske lægemiddelagentur EMA netop udsendt et sæt retningslinjer til vaccineproducenter.

Effekten af 2.-generationsvacciner kan dokumenteres i mindre kliniske forsøg

Retningslinjerne beskriver hvilken dokumentation der skal til for, at 2.-generationsvacciner kan godkendes.

Vejledningen er baseret på, at 2.-generationsvaccinerne bygger på den samme teknologi og platform som de oprindelige vacciner. Forskellen vil være det specifikke antigen, der bruges i vaccinen for at udløse den ønskede immunrespons i kroppen, som betyder, at immunsystemet kan genkende og bekæmpe sygdommen i tilfælde af smitte.

Derfor vil der ikke være behov for at udføre de samme store kliniske fase 3-forsøg, som blev udført forud for godkendelsen af de nuværende vacciner.

Effekten af 2.-generationsvacciner mod COVID-19 kan i stedet dokumenteres i mindre kliniske forsøg med en lille gruppe forsøgspersoner, der ikke er vaccineret og ikke er smittet med SARS-CoV-2. Forsøgene bør være randomiserede for at styrke pålideligheden af resultaterne. Det betyder, at forsøgspersonerne inddeles tilfældigt i to grupper, der hhv. modtager den oprindelige vaccine eller 2.-generationsvaccinen.

Forsøget skal bl.a. vise, om 2.-generationsvaccinen kan udløse lige så mange antistoffer imod SARS-CoV-2 varianten som den oprindelige vaccine gjorde imod den oprindelig SARS-CoV-virus.

For at kunne få en hurtig godkendelse skal vaccinen dog være fremstillet på samme måde som den oprindelige vaccine. Den eneste tilladte forskel er, at antigenet er ændret, så det stemmer overens med de SARS-CoV-2 varianter, man vaccinen skal beskytte mod. Hvis der laves væsentligt om i fremstillingsprocessen for vaccinen, skal vaccinen godkendes på ny.

Hvis en 2.-generationsvaccine skal beskytte mod flere forskellige SARS-CoV-2 varianter, og der dermed skal være mere end et antigen i vaccinen, vil det formentlig medføre øgede krav til dokumentationen.

Ligner processen for sæsoninfluenzavacciner

De tilpassede krav til 2.-generationsvaccinerne mod COVID-19 ligner dem, som finder anvendelse ved influenzavacciner. Næsten hvert år udskiftes virusstammerne i sæsoninfluenzavacciner således for, at de kan beskytte mod de varianter af influenzavirus, der findes i samfundet.

Læs mere:

EMA’s pressemeddelelse: Adapting COVID-19 vaccines to SARS-CoV-2 variants: guidance for vaccine manufacturers.