Lægemiddelstyrelsen har nedsat et Borgerråd
Borgerne har nu fået deres eget råd, hvor de kan give input og bidrage med patientperspektiver og erfaringer til Lægemiddelstyrelsens arbejde.
Læser du informationen på indlægssedlen, og forstår du, hvad der står? Når du tager medicin, hvor opmærksom er du så på, at man kan indberette bivirkninger, og er det nemt nok til, at du rent faktisk får det gjort? Hvad ved du om vacciner mod Coronavirus, og hvor får du din information fra?
Denne type spørgsmål kunne være blandt emnerne, som medlemmerne skal diskutere i det nye Borgerråd, som Lægemiddelstyrelsen nedsætter i dag. Styrelsen har løbende involveret borgere i arbejdet med f.eks. kampagner, evalueringer og lign., men nu går Lægemiddelstyrelsen et spadestik dybere og formaliserer samarbejdet med borgerne i et nyt Borgerråd.
Borgerrådets opgaver
Flere områder af Lægemiddelstyrelsens opgaver er direkte borgerrettede, og det vil som udgangspunkt være disse opgaver, der bliver omdrejningspunktet for arbejdet i Borgerrådet. Det drejer sig blandt andet om:
- Indhold og formulering af tekster til indlægssedler
- Skift fra biologiske til biosimilære lægemidler
- Bivirkningsindberetning
- Udleveringstilladelser
- Medicinpriser
- Medicintilskud
- Dataetik, herunder aktiv anvendelse af borgernes sundhedsdata
- Ekstern kommunikation på diverse platforme, f.eks. om vacciner, forsyningsudfordringer m.v.
Borgerrådet afholder sit første møde i dag, og ét af emnerne er blandt andet Lægemiddelstyrelsens kommunikationsstrategi for vacciner mod COVID-19. Medlemmerne vil her gøre status på Lægemiddelstyrelsens foreløbige kommunikationsindsats i forhold til COVID-19 og eventuelle forslag til forbedringer til f.eks. budskaber, valg af kommunikationskanaler m.v. vil blive drøftet.
”Vi skal finde de bedste løsninger sammen med borgerne”
Formålet med Lægemiddelstyrelsens Borgerråd er at sikre tættere involvering af borgernes synspunkter og overvejelser med henblik på, at Lægemiddelstyrelsens myndighedsudøvelse i videst muligt omfang inddrager borgerperspektivet.
”Borgernes og patienters viden og engagement er vigtige for Lægemiddelstyrelsens arbejde. Med det nye Borgerråd bliver borgerne en del af den organisatoriske ramme, og vi får mulighed for systematisk at inddrage dem i opgaveløsningen og få en fælles forståelse og et fælles mål for arbejdet. På den måde kan vi bedre sikre, at vores kerneydelser bliver målrettede, fleksible og understøtter borgernes behov bedst muligt. Vi skal med andre ord ikke bare finde de bedste løsninger for borgerne men sammen med borgerne”, siger direktør i Lægemiddelstyrelsen, Thomas Senderovitz.
Borgerrådets sammensætning
Borgerrådet består af ni faste medlemmer:
- Lægemiddelstyrelsens direktør (formand).
- Seks repræsentanter fra patientforeningerne Bedre Psykiatri, Epilepsiforeningen, Nyreforeningen, Sjældne Diagnoser, Parkinsonforeningen og Gigtforeningen (udpeget af Danske Patienter).
- To yderligere repræsentanter fra Forbrugerrådet Tænk og Psoriasisforeningen (indstillet af henholdsvis Forbrugerrådet Tænk og Danske Handicaporganisationer og endeligt udpeget af Lægemiddelstyrelsen).
Medlemmerne udpeges for en treårig periode, og der roteres mellem de enkelte patientforeninger, så der minimum går én udpegningsperiode, før der igen kan udpeges en repræsentant fra samme patientforening.