Ledig bevilling til Randers Jernbane Apotek

13. oktober 2025

Bevillingen til at drive Randers Jernbane Apotek ledig pr. 1. marts 2026.

Bevillingen er opslået ledig efter Lov om apoteksvirksomhed § 15, stk. 1 og stk. 2.

Randers Jernbane Apotek er beliggende i postnummer 8900.

Randers Jernbane Apoteks frivillige filial, Langå Apotek, afhændes af afgående apoteker til en anden bevillingshaver og indgår derfor ikke i bevillingen til Randers Jernbane Apotek.

Distributionsenheder under Randers Jernbane Apotek

Filialer

  • Apoteket Thors Bakke (frivillig filial)

Medicinudleveringssteder

  • DagliBrugsen Harridslev
  • SuperBrugsen Spentrup

Ansøgningen til Lægemiddelstyrelsen skal stiles til:

Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S.

Ansøgninger sendes elektronisk via kontaktformularen. (Åbner i nyt vindue, og skal udfyldes indenfor 20 minutter, ellers modtager vi den ikke).

Vejledning i ansøgning om ledige apoteksbevillinger

Ansøgningen skal være Lægemiddelstyrelsen i hænde senest den 10. november 2025.

Det er vigtigt, at der ikke fremgår fortrolige oplysninger såsom, CPR-nummer, adresse telefonnummer og e-mail i ansøgningen og CV´et. Baggrunden herfor er, at ansøgningen og CV’et, vedrørende den der påtænkes udnævnt, skal kunne videregives til de resterende ansøgere. Kontaktoplysninger bør derfor alene opgives i kontaktformularen.

Samtaler med forfremmelseskonsulenterne forventes at blive afholdt i 48 og 49 i Lægemiddelstyrelsen.

Rekvirering af oplysninger vedr. Randers Jernbane Apotek nr. 274

Økonomiske og øvrige oplysninger om Randers Jernbane Apotek kan rekvireres ved udfylde denne formular. Du skal være opmærksom på, at oplysningerne sendes til din private e-Boks.

Oplysningerne bør kun rekvireres, hvis man har intention om at søge den ledige bevilling. Yderligere er oplysningerne fortrolige og må ikke videregives.

Kontakt

Ved spørgsmål kontakt Pernille Rokkjær Schødt på apotek@dkma.dk eller telefon 29 36 37 50.

Meddelelsen om den ledige bevilling sker i henhold til § 18, stk. 1 i Lov om apoteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 703 af 26. maj 2023.