Ledig bevilling til Værløse Apotek

28. januar 2026

Bevillingen til at drive Værløse Apotek er ledig pr. 1. maj 2026.

Bevillingen er opslået ledig efter Lov om apoteksvirksomhed § 15, stk. 1 og stk. 2.

Værløse Apotek er beliggende i postnummer 3500

Apotekeren har oplyst, at lejeaftalen er opsagt for de lokaler hvorfra Værløse Apotek drives med udtrædelse af lejeaftalen ved udgangen af juli 2026. Vi skal gøre opmærksom på reglerne om tvangslejemål i henhold til lov om apoteksvirksomhed § 30, stk. 2.

Distributionsenheder under Værløse Apotek

Der er ingen distributionsenheder under Værløse Apotek

Ansøgningen til Lægemiddelstyrelsen stiles til:

Lægemiddelstyrelsen 
Axel Heides Gade 1
2300 København S.

Ansøgninger sendes elektronisk via kontaktformularen. (Åbner i nyt vindue, og skal udfyldes indenfor 20 minutter, ellers modtager vi den ikke).

Vejledning i ansøgning om ledige apoteksbevillinger

Ansøgningen skal være Lægemiddelstyrelsen i hænde senest den 26. februar 2026.

Det er vigtigt, at der ikke fremgår fortrolige oplysninger såsom, CPR-nummer, adresse telefonnummer og e-mail i ansøgningen og CV´et. Baggrunden herfor er, at ansøgningen og CV’et, vedrørende den der påtænkes udnævnt, skal kunne videregives til de resterende ansøgere. Kontaktoplysninger bør derfor alene opgives i kontaktformularen.

Samtaler med forfremmelseskonsulenterne forventes at blive afholdt i uge 11 i Lægemiddelstyrelsen.

Rekvirering af oplysninger vedr. Værløse Apotek nr. 362

Økonomiske og øvrige oplysninger om Værløse Apotek kan rekvireres ved at udfylde denne formularDu skal være opmærksom på, at oplysningerne sendes til din private e-Boks.

Oplysningerne bør kun rekvireres, hvis man har intention om at søge den ledige bevilling. Yderligere er oplysningerne fortrolige og må ikke videregives.

Ved spørgsmål kontakt Pernille Rokkjær Schødt på Send en mail eller telefon 29 36 37 50.

Meddelelsen om den ledige bevilling sker i henhold til § 18, stk. 1 i Lov om apoteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 703 af 26. maj 2023.